13 millioner planter i skraldespanden

Danske gartnere har flere millioner planter i overskud efter nedlukninger i udlandet. Det giver et samlet tab på omkring 100 millioner kroner, lyder det fra Dansk Gartneri. Ekstra Bladet besøgte et gartneri, der er i færd med at skille sig af med påskeblomster

13 millioner planter, der er lige til at smide ud.

Danske gartnere har et enormt overskud af planter efter eksporten til udlandet er styrtdykket.

- De nyeste tal er, at vi indtil videre har tabt omkring 100 millioner, lyder det fra sekretariatschef Torben Lippert fra Dansk Gartneri.

- Tyskland er en af stor kunde af danske blomster. Sidste år i uge 14 solgte danske gartnere for 12,4 millioner kroner til Tyskland. I år har vi i samme uge solgt for 5,3 millioner kroner, siger han.

Herhjemme går mange danskere i haven i disse solskinsdage, og det kan mærkes rundt om på landets planteskoler, hvor det går strålende.

- Men Danmark kan bare ikke tage det hele. Hvis resten af Europa havde gjort som Danmark, så havde det slet ikke været et problem. I flere lande har der været hermetisk lukket. De store kæder har nedprioriteret blomster, siger salgsdirektør Nicolai Abildgaard fra ByGrowers.

Ekstra Bladet er taget til Fyn, hvor 80 procent af danske blomster til udlandet bliver produceret. Vi møder Nicolai Abildgaard ved Gartneriet Skovlunden nær Kerteminde.

Her viser Abildgaard nogle af de 350.000 gule påskeblomster, der skal smides ud. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Her viser Abildgaard nogle af de 350.000 gule påskeblomster, der skal smides ud. Foto: Tim Kildeborg Jensen
 
Kan tabe op til 25 millioner
Abildgaard tager os med ind i det første af de enorme drivhuse. Her står nogle af de 350.000 gule påskeblomster, som gartneriet må smide ud.

Mange af blomsterne er allerede smidt ud, og resten af de gule 'brændende kærlighed' venter på deres tur.

- Alene her har vi vel tabt omkring fem millioner kroner, siger Abildsgaard.

Hvis forholdene ikke ændrer sig, så kan det for gartneriet ende med et tab på mellem 20 og 25 millioner kroner.

Gartneriet har også nogle planter til udendørs brug. Men det er ikke nok til at stå imod med.

Direktør Nicolai Abildgaard fortæller om tabet under Coronakrisen. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Direktør Nicolai Abildgaard fortæller om tabet under Coronakrisen. Foto: Tim Kildeborg Jensen

- Det kan ikke redde os. Mange af dem har været solgt til halv pris, da der har været alt for mange om buddet.

Månederne marts til maj er højsæson for de danskere gartnere og langt de vigtigste måneder.

- 40 procent af hele omsætningen ligger om foråret, men indtjeningsmæssigt er det nok 60 eller 70 procent i de tre måneder her.

- Det kunne ikke komme på et værre tidspunkt. Havde det her bare faldet i september eller oktober, så havde vi haft en brøkdel af det tab, vi har nu.

Møre af coronakrisen

Det værste tidspunkt
Gartneriet har måttet afskedige nogle medarbejdere, men det fungerer ikke helt som hos andre virksomheder. Nu er der 120 medarbejdere, men ved en normal højsæson ville der op til 150.

- Vores problem er jo, at det er varer, som vi har startet med at gro tilbage før jul. Det, vi starter op nu, er først til salg i juni måned. Men alt det, der kommer her de næste to måneder, kan vi ikke stoppe. Det er ikke en møtrik-fabrik, hvor man bare lige kan slukke maskinen. Den kunne ikke komme på et værre tidspunkt, fortæller Abildgaard.

Det har taget 15 til 20 uger at bygge varelageret op, og det hele afhang af, at blomsterne kunne blive solgt nu.

- Vi kan ikke sætte produktionen i stå eller sende medarbejdere hjem. Om du skal pakke planterne eller smide dem ud i en container, det er jo stort set samme pris.

Dog ser det ifølge Abildgaard ud, som om der langsomt også åbnes op for Tyskland, men det er for tidligt at sige noget endnu.

Billedgalleri

Salgsdirektør Nicolai Abildgaard fortæller om tabet under Coronakrisen. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Hjælpepakke hjælper ikke
Den nuværende hjælpepakke er ifølge Dansk Gartneri utilstrækkelig, da den ikke et tilpasset arbejdsforholdene på et gartneri.

- Ved en virksomhed, der står til at miste 25 millioner, der kan vi med de nyeste tiltag få måske tre millioner i kompensation. Det redder ikke virksomheden, siger Torben Lippert fra Dansk Gartneri.

Han understreger ligesom Abildgaard, at man ikke kan skrue ned for aktiviteterne eller sende medarbejdere hjem på lønkompensation.

- Planterne skal passes, og nye planter skal laves, så vi kan få noget at sælge senere. Der skal bruges mandskab til at pakke planter, uanset om de skal sælges eller smides ud.

Solen vender tilbage - men så kommer regnen

- Man har jo bygget et varelager op hen over vinteren, og brugt mange ressourcer - også i arbejdeskraft. Og så skulle det sælges nu til en fornuftig pris. Det er nu vi skulle tjene alle vores penge. Det er i disse tre måneder.

For Torben Lippert er det svært at spå om, hvor mange der ender med at bukke under.

- Men vi vil miste virksomheder og miste nogle arbejdspladser. Det er klart, at jo dårligere hjælpepakken er, jo flere vil bukke under. Men vi står midt i det, så det er jo svært at forudsige.