13.000 år gamle rensdyrgevirer kan fortælle om vores forfædres liv

Arkæologer har gravet sig frem til sjældne redskaber fra nogle af de første mennesker i Danmark

I et mosehul i Horsens har arkæologer gjort et sjældent fund af jægerredskaber, som blev brugt af mennesker i stenalderen. Det skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

Arkæologerne har udgravet takker fra rensdyrgevir og flinteredskabet.

Fundet vækker international interesse, da det kan give ny og detaljeret viden om, hvordan nogle af de første mennesker levede i Danmark.

- Det er nogle af de ældste spor efter mennesker i Danmark overhovedet. Vi er tilbage til senistiden, siger Martin Krog Nielsen, der er museumsinspektør ved Horsens Museum.

Fundet kan fortælle om, hvordan menneskene gik på jagt og nuancere billedet af den kultur, de levede i.

- Vi har fundet helt fine og velbevarede takker fra rensdyrgevir. Der er snitspor og hugspor på, så det er nogle, menneskene har haft fat i. Det er ikke tilfældigt affald, men rensdyrgevir af høj kvalitet, som bevidst er blevet lagt ud i søen for at blive hentet op igen og lavet til redskaber, siger Martin Krog Nielsen.

Fundet af de 13.000 år gamle jægerredskaber skete i december, da en ny ringvej skulle anlægges i Horsens.

Redskaberne blev fundet i en mose, som viste sig at være dødishul. Det er gammel gletsjeris, som er smeltet over flere tusinde år og dannet en sø.

Dødishullet er opdelt i lag, som viser forskellige klimaperioder op gennem istidens sidste del.

- Det er et uforstyrret klimaarkiv, som er en guldgrube af muligheder for forskere i klima og natur. Der er så gode bevaringsforhold, at der findes pinde, tviste, blade og formodentligt også biller, siger Martin Krog Nielsen.

Udgravningen vil vise, om området har været opholdssted for mennesker i istiden. Der er mulighed for at finde spor efter nogle af de allerførste mennesker i Danmark, siger Martin Krog Nielsen.

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere