Annonce:
Annonce:

1349 registreret smittet med covid-19

Antallet af indlagte stiger med 11 til 167 personer og er det højeste siden midten af maj

Antallet af indlagte coronapatienter er det seneste døgn steget med 11 personer til 167. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Antallet af indlagte coronapatienter er det seneste døgn steget med 11 personer til 167. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Yderligere 1349 personer er testet positive for covid-19, oplyser Statens Serum Institut søndag.

Det er femte dag i træk med flere end 1000 nye coronatilfælde om dagen.

Man skal tilbage til 21. maj for at finde et tilsvarende antal nye smittetilfælde opgjort for en dag.

De smittede er fundet på baggrund af 67.192 PCR-prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Det betyder, at andelen af smittede blandt de testede er 2,01 procent. Et niveau, man skal tilbage til januar for at genfinde.

Antallet af indlagte coronapatienter er det seneste døgn steget med 11 til 167 personer. Det er det højeste siden midten af maj.

- Der er stadig aktiv smittespredning ude i samfundet. Heldigvis er indlæggelsestallene ikke bekymrende på nuværende tidspunkt.

- Men jeg noterer mig, at tallet er stigende, siger ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet Åse Bengård Andersen.

Annonce:

Hun tilskriver den mere udbredte smitte, at vi har nået en årstid, hvor vi er mere sammen indendørs. Derfor har virus bedre mulighed for at sprede sig.

Kombineret med at effekten af de første vaccinestik nu er aftagende for de målgrupper, der fik vaccinen først.

Ifølge den ledende overlæge er det kendetegnende for de indlagte, hun ser, at de enten er uvaccineret eller har andre underliggende sygdomme.

Det bedste, vi ifølge overlægen kan gøre for at få styr på coronasituationen, er at motivere den del af befolkningen, som ikke er vaccineret, til at blive det.

Desuden er det ifølge Åse Bengård Andersen en 'god strategi' at give de ældste og mest sårbare et tredje vaccinestik.

Selv om indlæggelsestallene ikke bekymrer overlægen på nuværende tidspunkt, er der et begyndende pres.

- Jeg tror sagtens, vi kan håndtere det endnu. Men vi ved jo ikke, hvor det ender. Vi har også en influenza, vi gerne vil holde for døren.

Annonce:

- Vi er i det hele taget ved at mærke, at vi også har andre infektionssygdomme, som begynder at fylde op, siger hun.

Der er registreret yderligere to coronarelaterede dødsfald det seneste døgn. Samlet set er 2699 personer afgået ved døden, efter de tidligere har haft påvist covid-19.

75 procent af befolkningen har fået begge vaccinestik og er færdigvaccineret. 3,9 procent har fået et tredje vaccinestik.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er kvindens krop - ikke juristernes
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: