14-årige Emmett fløjtede efter en hvid kvinde - og blev lynchet

Selvom morderne indrømmede, er ingen nogensinde blevet dømt for den historiske barnelynching

Mamie Till foran sin søns kiste. 
(Foto: AP)
Mamie Till foran sin søns kiste. (Foto: AP)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): - Der var bare ingen måde, hvorpå jeg kunne beskrive, hvad der lå i den kiste.

Sådan lød ordene og forklaringen fra Mamie Till Mobley, da hun som 33-årig mor til sin eneste søn Emmett Till i september 1955 tog en drastisk beslutning, der skulle skrive hende ind i historien:

Liget af hendes døde søn, der var returneret hjem i en kiste fra ferie hos en onkel, skulle udstilles for hele verden.

- Jeg vil, at hele verden skal se, hvad de har gjort til min søn, lød Mamie Tills insisterende ord.

Mamie Till Mobley ved sin søns kiste.
Mamie Till Mobley ved sin søns kiste.
 

Maltrakteret lig stillet til skue
Og således blev det. I fem dage valfartede i tusindvis af sørgende, familiemedlemmer, aktivister og borgere til A. A. Rayner Funeral Home i Chicago for at se på en lille drengs grotesk maltrakterede krop.

Hans ansigt var smadret til ukendelighed. Slagene under kidnapningen den 28. august fyldte hans ryg med mærker. Hans ene øje var revet ud, pigtråden havde boret sig ind i hans hals, og pinslerne var først sluttet med skudhullet bag det højre øre.

Det er i disse dage præcis 60 år siden, at den 14-årige sorte dreng på mest uhyggelige vis skrev sig ind i et af historiens mest barske kapitler om 50’ernes raceopdelte USA. Hans død er i dag fortsat et chokerende vidnesbyrd på Sydstaternes dengang racistiske samfundssyn, love og brutale konsekvenser, og han blev samtidig et symbol for borgerretsbevægelsen i USA.

Emmett Till, med kælenavnet Bobo, var blot 14 år, da han rejste fra Chicago og med sin mors velsignelse tog på ferie hos sin onkel i byen Money, Mississippi. Blot én uge nåede Till at bo hos sin onkel, før han betalte med sit liv, fordi han fløjtede eller flirtede med en hvid kvinde, den 21-årige Carolyn Bryant i en købmandsbutik.  

’Der kom en ’nigger-mand’ ind i butikken’
’Bobo’ skulkede en onsdag aften sammen med en ven fra kirke og besøgte butikken, hvor Carolyn arbejdede og som var ejet af hendes mand, 24-årige Roy Bryant.

- Der kom en nigger-mand ind i butikken og gik hen til slikhylden, forklarede Carolyn Bryant under retssagen i september 1955.

Herfra eksisterer forskellige versioner af, hvad der udløste Roy Bryants harme, efter den 14-åriges besøg i købmandsbutikken. Nogle beretninger lyder, at Till blev udfordret af sine venner til at fløjte af og flirte med Carolyn. Andre at han blærede sig med at date en hvid pige i Chicago, og ifølge Carolyn Bryants egen forklaring, skulle Till have grebet hendes hånd, kaldt hende ’baby’ og spurgt hende ud på en date.

Hun løb efter hans besøg selv ud til sin bil for at få fat i en pistol i handskerummet. Men her var Till og hans venner også forduftet fra stedet, da de frygtede repressalier for Tills ’ulovlige’ og strafbare opførsel i det segregerede Mississippi.

Ventilatoren der var bundet om Tills hals med pigtråd.
Ventilatoren der var bundet om Tills hals med pigtråd.
 

Kidnappet og tortureret
Tills mor mente dog, at sønnen var blevet misforstået, fordi han stammede og havde svært ved at udtale b’er. Hun formodede derfor, at Till havde forsøgt at sige tyggegummi – ’bubblegum’ på engelsk.

Faktum er dog, at Roy Bryant samme nat, som han den 28. august vendte hjem fra en forretningsrejse, fik nys om episoden og kidnappede Till fra onklens hus. Sammen med sin halvbror John J.W. Milam smed de ham på ladet af deres truck. Resten af natten blev 'Bobo' truet, tævet og tortureret på forskellige områder i byen – blandt andet i en lade - og ifølge vidneudsagn og historiske dokumenter afstraffet af op mod 10 mennesker af gangen. 

Tre dage efter kidnapningen dukkede Emmett Tills nøgne lig op til overfladen i Tallahatchie River. Pigtråd var viklet om hans hals og var forbundet til en tung ventilator. Hans ansigt var smadret til ukendelighed, og han blev kun identificeret på grund af en sølvring med sin fars initialer. Retsbogen fra 1955 var i mange år forsvundet, men i 2007 offentliggjorde FBI en undersøgelsesrapport samt dele af vidneudsagnene fra dengang. Her afslører de retsmedicinske undersøgelser, hvordan hans hoved var smadret med en ambolt, hans krop var penetreret med syle, hans tænder slået ud, og hans hoved enkelte steder havde huller fra et tandbor.

Dokumenterne indikerer også, at drabet var blevet godkendt af Ku Klux Klan.

Roy Bryant og Carolyn kysser efter frikendelsen den 22. september 1955.
Roy Bryant og Carolyn kysser efter frikendelsen den 22. september 1955.
 

Blev frikendt – og indrømmede
- Så længe jeg lever og kan gøre noget, så bliver de niggers på deres rette plads. Niggers kommer ikke til at stemme i den by jeg bor. Hvis de gjorde, ville de kontrollere regeringen. De kommer ikke til at gå i skole med mine børn. Og når en nigger kommer tæt på at tale sex med en hvid kvinde, så er han træt af at leve. Så dræber jeg ham gerne. Mig og mine mænd kæmpede for det her land og vi har nogle rettigheder. Jeg stod der og hørte på den nigger spytte gift mod mig, og jeg besluttede mig. 'Chicago boy, jeg er træt af at folk som dig, bliver sendt hertil for at skabe problemer. Gud forbande dig, jeg kommer til at gøre et eksempel ud af dig - bare så alle kan se og ved, hvor mig og mine mænd står, lød det fra Milam, da han og Bryant endelig indrømmede drabet i Look Magazine i 1956.

Blot et år før, efter en kun 5 dage lang retssag, havde en 100 procent hvid mandlig jury ellers frikendt de to mænd for lynchingen af Till.

I artiklen forklarede de to mænd også, hvordan de oprindeligt bare ville afstraffe ham og smide ham i grøften, men at teenageren var provokerende, svarede igen og tilmed hævdede, hvordan han havde haft sex med en hvid kvinde.

Se FBI's dokumenter og vidneudskrifterne fra retten her.

Blev udstødte
På trods af indrømmelserne nægtede domstolen at tiltale J.W. Milam og Roy Bryant for kidnapningen. Men artiklen i Look Magazine fik omvendt store konsekvenser for dem. Folk, familie og naboer vendte dem ryggen og slog hånden af dem. Deres forretninger måtte lukke, fordi sorte boykottede dem. Bankerne ville ikke låne dem penge, sorte ville ikke arbejde for dem, og de måtte derfor betale mere for at få hvide til at arbejde for sig.

- At jeg kunne få Emmetts lig til Chicago og udstille ham i fem dage gjorde, at folk kunne se, hvad racisme virkelig handlede om. En ting er at høre og læse, at folk bliver hængt i et træ eller får klippet fingrene af. Det er noget andet at se det selv.  600.000 mennesker fra hele verden, og det er lavt sat, kom og så hans lig. Folk troede ikke, at sådan noget kunne ske. At det så skete for et barn, det gjorde hele forskellen, fortalte Mamie Till i et interview med forfatteren Devery S. Anderson i 1996.

Hun blev som foredragsholder for borgerretsbevægelsen ved at holde historien om Till i live. Omvendt forsøgte Bryant og Milam at flygte fra deres dårlige ry og rygte ved at flytte til en ny stat, men også her kendte folk deres historie. Carolyn og Roy blev sidenhen skilt. Milam forsøgte år senere at trække sin indrømmelse i Look Magazine tilbage. I dag er både Bryant og Milam afgået ved døden.

Blev gravet op igen
I dag findes Bryants købmandsforretning blot som en faldefærdig ruin af en turistattraktion i Money, men historien om Emmett Till betragtes i dag som værende startskuddet til borgerretsbevægelsen i USA. 

Mamie Till Mobley selv levede hele sit liv med visheden om, at hendes søns mordere slap fri. I hvert fald fra fængsel.

- Gud ske tak og lov, så har Gud slettet dem fra min erindring, mit åsyn, og jeg har ingen følelser for dem. Hverken had eller kærlighed. En sjælden gang tænker jeg på, hvordan deres liv er gået, men jeg har hørt nok til, at jeg ved, de har lidt mere end jeg. De har ikke kun levet med skylden, men folk der betragtede dem som helte slog hånden af dem. De mistede venner, familier, hjem, job, alt. Mens jeg har bidraget til samfundet, blev de bare en plage, sagde Mamie Till til Anderson om sin søns mordere 7 år før sin død i 2003, 81 år gammel.

I 2004 genåbnede Justitsministeriet sagen om drabet på Emmett Till for at klarlægge, om andre kunne stilles til ansvar for lynchingen. Hans lig blev derfor gravet op og undersøgt. Her fastslog eksperter brud på lårbenet, to brækkede håndled, svære hovedskader og skudhullet fra en kaliber .45 i kraniet.

Fredag den 28. august markede familie til Emmett Till 60-årsdagen på hans gravsted i Mississippi, men til dato er ingen blevet dømt for den historiske lynching.

1 af 9 Den 32 kilo tunge fane, som var bundet om halsen med pigtråd på Emmett Till. (Foto: AP)
2 af 9 Till og hans mor. (Foto: AP)
3 af 9 Ringen som identificerede Tills maltrakterede lig. (Foto: AP)
4 af 9 Den 100 procent hvide, mandlige jury frikendte Milam og Bryant efter lidt over en times votering. (Foto: AP)
5 af 9 Roy Bryant og hustruen Carolyn kysser efter frifindelsen. (Foto: AP)
6 af 9 Milam og ægteparret Bryant. (Foto: AP)
7 af 9 Milam og Bryant med deres familier i retssalen. (Foto: AP)
8 af 9 De tiltalte indrømmede året efter drabet i et interview med Look Magazine. (Foto: AP)
9 af 9 Mamie Till foran sin søns kiste. (Foto: AP)
164 kommentarer
Vis kommentarer