Annonce:
Annonce:

14 skolebørn indlagt: Derfor er etylenglykol så farligt

De forgiftede elever kan blive udskrevet om et til tre døgn, forklarer en læge, der følger sagen tæt

Det gik grueligt galt på Horsens Byskole, da 15 elever ved et uheld drak kølervæske torsdag eftermiddag. Foto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
Det gik grueligt galt på Horsens Byskole, da 15 elever ved et uheld drak kølervæske torsdag eftermiddag. Foto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

14 ud af 15 elever fra 6.klasse på Midtbyskolen i Horsens er blevet indlagt på sygehuset, efter de har drukket kølervæske.

Sydøstjyllands Politi modtog torsdag ved 13-tiden anmeldelsen, om at eleverne ved en forveksling var kommet til at drikke kølervæske. Det skete, fordi væsken stod sammen med nogle saftevandsrester.

Eleverne er bragt til hospitaler i Horsens, Kolding, Viborg og Skejby for at få behandling.

Men selvom episoden har været voldsom, og 15 børn er blevet hasteindlagt, skal man ikke frygte for alvorlige skader, fortæller en speciallæge til JydskeVestkysten:

Annonce:

- I kølervæske er stoffet etylenglykol, som ikke i sig selv er giftigt. Men det kan det blive, når det går gennem leveren, og kroppen omdanner det til andre stoffer, som kan gøre ens blod meget surt. Det tager fire timer for kroppen at omdanne etylenglykol til giftige stoffer, og børnene kom i behandling inden for fire timer, fortæller Paula Hammer.

Paula Hammer er speciallæge i toksikologi, og hun følger sagen tæt. Hun har været i kontakt med den overlæge, der har ansvaret for behandlingen af eleverne. 

Mor til indlagt: - Min datter har det godt
En forælder til en af de indlagte elever fra Midtbyskolen i Horsens blev ringet op for at modtage meddelelsen, om at hendes datter var blevet kørt til sygehuset.

På trods af den chokerende nyhed, er hun dog hurtigt blevet mere rolig. Til JydskeVestkysten fortæller hun fra Horsens Sygehus, at eleverne har det godt:

- Min datter er en af dem, man formoder har drukket forholdsvis meget af saften. Vi har lige fået at vide, at hendes blodprøver ser fine ud, men når det er børn, tager man ingen chancer, så de får noget medicin og skal til observation, forklarer Louise Tierney.

Artikel fortsætter under billedet..

Fire af eleverne er blevet bragt til Horsens Rigshospital. De andre er indlagt på andre sygehuse. Foto: mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
Fire af eleverne er blevet bragt til Horsens Rigshospital. De andre er indlagt på andre sygehuse. Foto: mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Forælder bag uheld
Der er endnu ikke kommet en klar beskrivelse af hændelsesforløbet, men ifølge direktør for uddannelse og arbejdsmarked i Horsens Kommune, Tanja Nyborg, var det en forælder, der blandede en saftevand op med kølervæske, forklarer hun til Ekstra Bladet:

- Det er politiet, der foretager undersøgelserne, men det, jeg er blevet fortalt, er, at det er en forælder, der har tilbudt at servere mad og drikkelse til børnenes sidste lektion i år. Ved en fejl er der så blevet forvekslet kølervæske med den her væske, der skulle blandes op, som vi ikke ved, om er saftevand eller til slush-ice. 

Louise Tierney siger til Jydskevestkysten, at det er en forælder, der har haft noget saft med hjemme efter et fællesarrangement. Derefter skulle der så være sket en uheldig ombytning.

- Så vidt jeg har forstået, var der også en dunk med noget kølervæske, da saften skulle læsses af, og dunken med kølervæske var magen til de andre dunke, så den er røget med af i farten. Da børnene spurgte, om de måtte få det, fik de lov til det, og så har de blandet med den uheldige dunk, forklarer hun.

Annonce:

Midtbyskolen i Horsens har igangsat et kriseberedskab, og alle forældre er indkaldt til møde fredag kl. 14, hvor en psykolog også vil være til stede, oplyser Tanja Nyborg til Ekstra Bladet.

14 elever stadig indlagt: Drak kølervæske i stedet for saftevand

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: