16-årig får vild revanche over sine mobbere lige inden frygtet skolefest

Hun gjorde en dramatisk entre og viste på sin helt egen måde sine mobbere den mellemste finger - se Chloe Robson få sin revanche her

Se Chloe Robson få sin revanche her. (Video: SWNS/Ritzau Scanpix)
Følg Samfund

Lige siden hun var syv år gammel husker 16-årige Chloe Robson fra Durham i England at have været udsat for mobning. Men på dagen, hvor hendes skole afholdt det store, årlige bal, fik hun kæmpe støtte til at vise mobberne, hvem der ler sidst.

Det skriver blandt andre britiske Metro.

127 motorcyklister
Den årelange mobning havde med hendes egne ord fået Chloe Robson til at føle sig ’værdiløs’, og hun havde derfor været temmelig nervøs for at deltage i det traditionelle skolebal, der afholdes i slutningen af skoleåret.

Derfor arrangerede hendes onkel, 42-årige Grant Robson, som er frontmand for bikerforeningen Bikers Against Bullies, at han og 126 øvrige motorcyklister ankom med hende til skolen for at give hende støtte og opbakning inden det frygtede bal.

Chloe Robson, som fortæller, at hun gennem sin barndom blandt andet har oplevet at blive 'body-shamet' og at få kastet ting efter sig, siger til Metro, at det føltes fantastisk at gøre sin entré ved Lumley Castle, hvor festen skulle holdes, sammen med sine venner til den øredøvende lyd af 127 motorcykler, der udelukkende var kommet for hendes skyld.

- Jeg var virkelig nervøs over at skulle til skoleballet og reaktionen, jeg ville få. Det var et stort chok, da vi hørte motorerne, og bikerne dukkede op – jeg havde ikke forventet så mange, men det fik mig til at føle mig støttet og selvsikker, siger Chloe Robson.

Ekstrem voldsom mobning: Hun bliver slået og trukket rundt i håret

- De omringede bilen hele vejen derhen og eskorterede mig til skolen, og så var der applaus fra lærerne og de andre elevers familier.

- Det var et ubeskriveligt øjeblik – alle mine venner kom løbende og sagde, wow, det var noget af en entré, beskriver teenageren.

Følte mig udenfor og alene
Hun fortæller, at mobningen allerede begyndte i de tidlige år i folkeskolen, hvor hun blev kaldt øgenavne på grund af måden, hun så ud på og talte på. Mobningen fortsatte op gennem skoleårene, og udviklede sig også til fysisk mobning, hvor hun blev skubbet og fik ting kastet efter sig.

- Mobningen havde en negativ effekt – det fik mig til at føle mig udenfor og alene, fortæller Chloe Robson, som ikke rigtig ved, hvorfor hun endte som mål for mobberne.

Facebook er den værste mobber
Det er noget, som mange, ifølge hendes biker-onkel, kan genkende i foreningen Bikers Against Bullies. Mange af dem, inklusive ham selv, har nemlig selv oplevet at blive mobbet i skolen. Men i dag, mener han, er den største mobber i verden det sociale medie Facebook.

- Jeg har set nogle af de beskeder, mobbere sender, ting som ’jeg håber, du stopper med at trække vejret, mens du sover’, siger Grant Robson, hvis niece nu arbejder sammen med motorcykel-gruppen på at gøre forældre mere opmærksomme på mobning blandt børn.

Se den rørende video af Chloes entré til skoleballet i toppen af artiklen.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.