16-årig knækket i Danmark: - Jeg var så bange for at oversætte forkert

Som 12-årig flygtede afghanske Rokhsar Sediqi og hendes familie fra krig og ødelæggelse. Den unge pige har siden fungeret som tolk for familien i kampen om at få lov til at blive i Danmark - et pres der har knækket hende

Rokhsar Sediqi er 16 år gammel men fungerer som tolk for sine forældre. Hun lider i dag af angstanfald og selvmordstanker. Foto: Jakob Jørgensen
Rokhsar Sediqi er 16 år gammel men fungerer som tolk for sine forældre. Hun lider i dag af angstanfald og selvmordstanker. Foto: Jakob Jørgensen

En 12-årig pige fra Afghanistan sidder hos lægen. Hun er ikke syg, men det er hendes mor. Hun og resten af familien er kommet til Danmark for ganske kort tid siden. Lægen fortæller, hvad hendes mor fejler, men det forstår moderen ikke.

Den eneste, der forstår, er 12-årige Rokhsar. Hun er nervøs og ryster let på hænderne, da hun skal fortælle sin mor, hvad lægen lige har sagt.

- Jeg var så bange for at oversætte forkert. Først og fremmest at skulle høre, hvordan min mor havde det, det var slet ikke rart. Og så at skulle fortælle det videre til hende, fortæller den i dag 16-årige Rokhsar Sediqi.

Ekstra Bladet møder hende i forbindelse med en ny TV2 dokumentar 'Mon de kommer om natten?', der handler om den 16-årige piges kamp i et asyl-system, men også om at skulle være voksen og forstå, når ingen andre gør det.

- Nogen gange mangler jeg ordene for at kunne tolke, men jeg prøver virkelig. Men jeg tænker tit: 'hvorfor skal det lige være mig?'.

Efter seks år i Danmark prøver familien for sjette gang at få opholdstilladelse. Og Rokhsar må stadig tolke for sin mor og far, når myndighederne stiller spørgsmål.

'Jeg kan ikke leve i uvished'
Familien flygtede fra det krigshærgede Afghanistan, fordi Rokhsars storebror blev myrdet.

Flugten blev starten på flere år i uvished, og i dag lever de i frygt for, at de en dag bliver hevet ud af deres trygge rammer og sendt tilbage.

Hvis familien bliver sat på et fly, ved de ikke, hvad der skal ske i morgen.

- Vi mister hinanden, hvis vi skal tilbage. Så bliver vi alle slået ihjel, siger den unge pige bestemt, da Ekstra Bladet spørger ind til konsekvenserne af at skulle rejse hjem igen.

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen

De forstår det ikke
Rokhsar er den næstyngste i familien, men hun er den eneste, der agerer som tolk, når der kommer breve fra myndighederne, eller familien skal til møde med deres advokat.

- Jeg har været inde i systemet i mange år, og jeg ved, hvad tingene betyder. Jeg fik engang min bror til at tolke noget for mine forældre, men da advokaten var færdig, sagde min bror bare 'okay', han spurgte ikke mere ind, fortæller Rokhsar.

Rokhsar lider i dag af angstanfald og selvmordstanker. Hun tør ikke lukke øjnene, når hun skal sove, for så drømmer hun om advokater og myndigheder. Alligevel fortsætter hun med at tolke for sin familie, selvom det lægger et stort pres på hende.

- Siger du det derhjemme, 'hvorfor skal det være mig?'

- Nej, for hvem skal jeg sige det til? Min mor kan jo ikke gøre noget ved det. Selvfølgelig ønsker de ikke, at det er mig, der skal gøre det, men sådan er det bare.

- Hvorfor siger du ikke bare nej?

- Jeg er nødt til det, for mit liv er ikke sikkert her. Jeg skal gøre det for at kunne blive, for at overleve og for at sikre, at vi ikke bliver sendt tilbage. Jeg er nødt til at gøre det, for det er noget, der handler om mit liv og om min fremtid.

- Hvis du siger nej, tvinger det så ikke dine forældre og søskende til at lære sproget?

- Min familie, min mor og far, de tænker på vores liv og vores fremtid, så jeg tror, at de mangler fred i deres tanker for at kunne rumme at lære noget. Min mor er lærer, og hun elsker at lære sprog, men tankerne fylder for meget.

Familien får undervisning i dansk af naboerne, og Rokhsars søskende forstår i dag sproget, men alligevel fortsætter Rokhsar som oversætter. Hun har heller aldrig oplevet, at en myndighed har stillet spørgsmålstegn ved, at hun er med som tolk.

- Nogle læger har pointerer at børn ikke må være tolke. Men hvad skal jeg gøre? Og så siger de, at det er noget myndighederne skal tage hensyn til, og at de så ikke vil sige til mig, hvad de skal fortælle min mor for eksempel.

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen

En dag er presset så stort, at Rokhsar besvimer. Hun har lige fået af vide, at hendes venindes familie er blevet sendt tilbage til Afghanistan.

- Jeg tænkte, at de næste, der bliver sendt tilbage, det må være os. Og tankerne om, at hvis vi bliver sendt tilbage, så kan det være min skyld - der slukkede det hele bare.

Rokhsar bliver indlagt på psykiatrisk afdeling og ender med at blive tildelt en aflastnings-familie i Skive, som hun starter med at besøge hver anden weekend. I dag, godt halvandet år senere, er hun i Skive hver weekend.

- Det er et pusterum, men det hjælper alligevel ikke. Jeg får ikke fred i hovedet, før vi har fået svar på, om vi må blive i Danmark eller ej.

Sidste chance
Familien står nu tilbage med deres sidste mulighed - at søge om asyl på baggrund af paragraf 9c stk. 1, der handler om barnets tarv.

Hvis Udlændingestyrelsen bruger paragraffen i deres afgørelse, kan de vurdere, hvordan Rokhsar har det. Både om hun er vel-integreret i samfundet, og hvordan hun psykisk har det. Hun er derfor den eneste i familien, der lige nu kan have betydning for om familien får lov at blive eller ej. Endnu et pres på små skuldre.

- Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad jeg gerne vil have skal ændre sig for at jeg får det bedre. Kun at vi får et brev om, at vi må blive. Indtil da kan jeg ikke slå tankerne fra.

Selvom Rokhsar i seks år har kæmpet med selvmordstanker, så får det hende ikke til at sige fra. Hun ønsker ikke at hendes andre søskende skal være tolke.

- Jeg vil ikke tillade mine søskende at være tolke, de skal ikke gå igennem det samme som mig og få det lige så forfærdeligt, som jeg har det. Jeg ville bare ønske, der kom nogen og hjalp med at tolke i stedet.

Udlændingestyrelsen: Familien får snart svar

Ekstra Bladet har kontaktet Udlændingestyrelsen, og vicedirektøren, Anders Dorph, fortæller, at de har behandlet sagen så hurtigt som muligt, og at den derfor ikke har trukket længere ud end det normale.

- Vi behandler de ansøgninger, vi modtager, så hurtigt som muligt. Men da familien har søgt om flere slags opholdstilladelser, vokser den samlede tid, de venter i Danmark, fortæller Anders Dorph.

Hvordan har Udlændingestyrelsen det med, at de på sin vis har en del af skylden i, at en nu 16-årig pige må lade sig indlægge på psykiatrisk afdeling, fordi hun ikke kan leve i uvished om sin sag?

- Det er aldrig godt, når det går ud over børn. Men uden, at jeg vil forholde mig til den verserende sag, kan jeg blot påpege, at familien ifølge vores og Flygtningenævnets vurdering ikke har haft et relevant asyl-motiv.

Udlændingestyrelsen forventer at afslutte Rokhsar og hendes families sag inden for to måneder.

Barndommen forsvinder

For Rokhsar har den lange ventetid og det store pres om at skulle være tolk for sin familie haft en stor betydning for den 16-åriges helbred.

- Seks år er virkelig lang tid, en barndom den forsvinder hurtigt, og i dette tilfælde ser man jo virkelig, hvilke konsekvenser det har, at en lille pige skal stå med så meget ansvar, fortæller Ingrid Hartelius Dall, der er juridisk seniorrådgiver hos Børns Vilkår.

For Rokhsar kan paragraf 9c stk. 1, der handler om barnets tarv, have en stor indflydelse på om hun og familien får lov til at blive i Danmark.

- Bestemmelsen (§9c) nævner specifikt barnets tarv, men dette er ikke ensbetydende med at barnets tarv ikke skal tillægges vægt, fx ifm en ansøgning om humanitært ophold. Hvad der er barnets tarv beror på en konkret vurdering, men det kan tillægges betydning om barnet taler sproget og er vel-integreret, men også barnets psykiske tilstand og om barnet vil få det værre ved at blive sendt tilbage til hjemlandet kan være afgørende, fortæller Ingrid Hartelius Dall.

Hos Børns Vilkår pointerer de, at også , at tiden generelt er en vigtig faktor, når det kommer til børns tarv.

Dokumentaren vises på TV2 onsdag den 25. januar klokken 21.00.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere