16-årig pige tilkaldte politiet: 'Far har taget min mobil'

Pigen fik ingen sympati fra betjentene, som i stedet udnyttede situationen til at opdrage lidt på hende

Se politiets egne optagelser fra 'gerningsstedet' her. Video: South Euclid Police Department

Da amerikanske Anthony Robertson i weekenden konfiskerede sin 16-årige datters mobiltelefon, gjorde det pigen så rasende, at hun meldte det som tyveri til politiet, beretter amerikanske WKYC ifølge Daily Mail.

Da politiet dukkede op på adressen i South Euclid, Ohio, fik den unavngivne pige dog ikke ligefrem medhold i sin sag, hvilket tydeligt fremgår af politiets egne optagelser fra 'gerningsstedet'.

- Min far tog min ejendom, hvilket er en telefon til 800 dollars (cirka 5200 kroner, red.), som ikke tilhører ham. Han købte den ikke, siger pigen til betjentene, som valgte at udnytte situationen til at belære pigen om hendes rettigheder.

- Hvis vi havde travlt, ville den (sagen, red.) ryge bagerst i køen, men vi har stadig en forpligtelse til at reagere, fortæller politikommissær James Wilson fra politiet i South Euclid til WKYC ifølge Daily Mail.

På politiets optagelser forklarer Anthony Robertson at han har konfiskeret sin datters telefon, fordi hun er mindreårig og nægter at udlevere adgangskoden til telefonen, hvorfor han ikke kan inspicere dens indhold.

- Der er så mange skjulte apps og måder, de kan skjule hvad de laver på de telefoner. Det er latterligt, udtaler Anthony Robertson til WKYC efterfølgende.

De tilkaldte betjente så dog også sagen som et spørgsmål om opdragelse far og datter imellem, og gav derfor Anthony Robertson deres fulde opbakning.

- Ved du hvad? Alt hvad du ejer, tilhører din mor og far. At have en telefon er ikke en rettighed, kan man høre den ene betjent sige i optagelserne, hvorefter Robertson tilføjer:

- Det er et privilegie!

Betjentene anbefalede derfor pigen at gøre sin hendes som far siger, hvis hun altså ville have sin telefon tilbage, og advarede derudover mod at tilkalde ordensmagten til den type sag en anden gang.

187 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere