16 tatoveringssteder politianmeldt

Sikkerhedsstyrelsen har fået adskillige anmeldelser om tatoveringssteder, som overtræder tatoveringsloven. Det har ført til 16 politianmeldelser

Alle tatovører skal registreres. Sikkerhedssyrelsen giver tatoveringsstederne påbud, hvis de ikke overholder den nye tatoveringslovs regler gældende hygiegne og information til kunderne, informerer Sikkerhedsstyrelsen. Foto: Shutterstock
Alle tatovører skal registreres. Sikkerhedssyrelsen giver tatoveringsstederne påbud, hvis de ikke overholder den nye tatoveringslovs regler gældende hygiegne og information til kunderne, informerer Sikkerhedsstyrelsen. Foto: Shutterstock

De 16 tatoveringssteder er blevet anmeldt på grund af at de ikke har registreret stedet hos Sikkerhedsstyrelsen. Der blev indført en tatoveringslov i 2018, som blandt andet lød på, at alle tatovører og tatoveringssteder skal registreres.

'Vi har politianmeldt 16 tatoveringssteder for manglende registreringer', fortæller Søren Muff, der er kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Det har de haft frem til nytåret 2019 til at klare.

'Det vigtige for os er, at vi får adgang til at kontrollere hygiejnen på tatoveringsstederne. De hygiejniske forhold skal være forsvarlige for at undgå infektioner, når man bliver tatoveret. Og vi kan kun komme på tilsyn, når et tatoveringssted er registreret', fortæller Søren Muff, der er kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Registreringen er et krav
Det nyoprettede register har til formål at sikre, at der kommer hygiejnekontrol på diverse tatoveringssteder. Det giver også kunderne en vished og sikkerhed om, at der bliver ført tilsyn af stederne.

Der er i alt registreret 297 tatoveringssteder og 768 tatovøre, skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Man kan selv gå ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, sik.dk,og se listen af registrerede steder. Her kan man også anonymt anmelde steder eller tatovører, som ikke har registreret sig.

”Det er en kæmpe hjælp, at kunderne rundt om i landet hjælper os med anmeldelser, hvis de støder på et sted, der ikke er registreret. Så det skal de bare blive ved med”, siger Søren Muff.

De 16 politianmeldte tatoveringssteder er fordelt over hele landet, oplyser Sikkerhedsstyrelsen.

Dette undersøges ved tilsyn på et tatoveringssted:

- tatovører tilknyttet stedet et registreret i regristret

- tatoveringsfarverne kan dokumenteres

- lovpligtig information bliver udleveret til kunderne

- gulve, vægge, døre og alt inventar er vaskbare og rene

- at sterilt udstyr holdes adskilt opbevares i lukkede skabe

- der rengøres og adskilles mellem hver kunde

- gulvtæpper, dyr, eller mad- og drikkevare er i tatoveringsområdet

- håndvask, væghængte dispensere til sæbe, håndsprit og papirservietter og affraldsspand er let tilgængeligt

- om blækbeholdere har åbningsdato på

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere