16.164 nye smittetilfælde

Indlæggelsestal stiger, og smitten slår igen rekord. Derudover når også positivprocenten et højt niveau

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.
Følg Samfund

Der er på et døgn registreret 16.164 tilfælde af coronavirus i Danmark.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) mandag.

Smittetallet er rekord. Det kommer blot en dag efter, at den hidtidige rekord blev sat. Søndag blev der således fundet 14.844 smittede.

Af mandagens tal er 639 af smittetilfældene reinfektioner.

De smittede er fundet blandt 130.686 PCR-prøver.

Det giver en positivprocent på 12,4, hvilket er det højeste i den periode, hvor alle har kunnet få en coronatest.

Med til forklaringen hører dog, at myndighederne forsøger at reservere PCR-testsystemet til mennesker med symptomer og til de nære kontakter. To grupper, hvor smitteprocenten kan tænkes at være relativt højere.

Derudover stiger antallet af indlagte med 29 til 608. Blandt de indlagte er 70 på intensiv og 46 i respirator.

Det er antallet af indlagte, som overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital Christian Wamberg hæfter sig ved.

- 608 indlagte fylder på sygehusene, men hospitalsvæsenet er ikke i knæ på nuværende tidspunkt, siger han.

Der er fortsat et stykke vej op til de 964 coronaindlagte i januar i år.

Christian Wamberg mener, at vaccinerne gør forskellen, fordi vaccinerede ikke bliver helt så syge af covid-19 som uvaccinerede.

Det er også de uvaccinerede, der ifølge overlægen og formanden for intensivlægerne fylder mest på sygehusenes intensivafdelinger.

- Dem vi ser på intensiv lige nu er typisk uvaccinerede, som udgør op mod halvdelen. Den anden halvdele er immunsvækkede personer, siger Christian Wamberg.

Yderligere 7 er døde med covid-19. Dermed er det samlede dødstal 3217.

De høje tal kommer efter en periode, hvor fokus har været rettet mod den nye omikronvariant.

Den er i dag dominerende i Danmark.

Regeringen har blandt andet med henvisning til varianten indført en række restriktioner og skruet op for test- og vaccinationsindsatsen.

Omikronvarianten er mere smitsom, og det vil ifølge Christian Wamberg formentlig afspejle sig i fortsat stigende smittetal.

- Jeg tror ikke, vi har set toppen endnu. Det gør vi formentlig først i starten eller midten af januar, siger han.

Tallene fra seruminstituttet viser, at 27.739 personer det seneste døgn har fået det tredje vaccinestik.

Dermed har 2.506.758 personer fået boosterstikket. Alle over 18 år kan booke tid til stikket, når der er gået fire en halv måned efter andet vaccinestik.

FAKTA: Danmark runder 2,5 millioner revaccinationer

30.604 borgere har det seneste døgn været forbi et vaccinationstilbud og få et stik i armen.

Samlet har 77,2 procent af befolkningen fået mindst to stik. Det svarer til 4,54 millioner mennesker.

I alt er 2,51 millioner personer i Danmark blevet revaccineret - svarende til 42,7 procent af befolkningen. Det viser lørdagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Læs her, hvordan det går med vaccinationen af de forskellige grupper:

* Første revaccination:

I en periode er udvalgte grupper i samfundet blevet tilbudt et tredje stik.

Alle over 18 år kan få et tredje stik, når der er gået 4,5 måneder fra andet stik.

Samlet set har 2.506.758 personer fået et tredje vaccinestik i forbindelse med revaccination. Det svarer til 42,7 procent af befolkningen.

* Gruppe 1-9:

I vaccinegrupperne 1-9 indgår blandt andre borgere over 65 år, sundhedspersonale, særligt udsatte og deres pårørende.

I denne gruppe har 1.558.628 fået første stik med en vaccine. Det svarer til 97,2 procent af målgruppen. 1.553.6121- svarende til 96,9 procent af målgruppen - er færdigvaccinerede.

* Gruppe 10A: Borgere i alderen 60-64 år.

Påbegyndt: 267.472 personer (94,7 procent).

Færdigvaccinerede: 266.022 personer (94,2 procent).

* 10B: Borgere i alderen 55-59 år:

Påbegyndt: 325.283 (93,6 procent).

Færdigvaccinerede: 322.920 (92,9 procent).

* 10C: Borgere i alderen 50-54 år:

Påbegyndt: 313.785 (92,4 procent).

Færdigvaccinerede: 311.007 (91,6 procent).

* 10D1: Borgere i alderen 16-19 år samt 45-49 år:

Påbegyndt: 550.415 (90,0 procent).

Færdigvaccinerede: 539.984 (88,3 procent).

* 10D2: Borgere i alderen 20-24 år samt 40-44 år:

Påbegyndt: 560.161 (85,1 procent).

Færdigvaccinerede: 544.738 (82,8 procent).

* 10D3: Borgere i alderen 25-29 år samt 35-39 år:

Påbegyndt: 548.880 (81,5 procent).

Færdigvaccinerede: 528.469 (78,5 procent).

* 10D4: Borgere i alderen 30-34 år:

Påbegyndt: 277.745 (80,4 procent).

Færdigvaccinerede: 265.821 (76,9 procent).

* Gruppe 11: Borgere i alderen 12-15 år:

Påbegyndt: 216.057 (79,3 procent).

Færdigvaccinerede: 198.581 (72,9 procent).

* Gruppe 12: Borgere i alderen 5-11 år:

Påbegyndt: 165.579 (38,5 procent).

Færdigvaccinerede: 5739 (1,3 procent).

Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.

Statens Serum Institut (SSI) opgør antallet af vaccinerede i forhold til befolkningen og ikke antallet af personer, der skal vaccineres.

Det gør SSI, fordi instituttet ønsker at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.

Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen. De, der har fået vaccinen fra Johnson & Johnson, som kun kræver ét stik, er også med i begge tal.

SSI gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilder: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag