17-årig fyret i SuperBrugsen: Glemte at betale femmer for personale-kaffen

- Alt er gået efter bogen, lyder det fra arbejdsgiveren

En 17-årig dreng arbejdede 10-12 timer om ugen hos SuperBrugsen, men er nu blevet fyret, fordi han glemte at betale fem kroner for en kop personalekaffe. Modelfoto: Miriam Dalsgaard
En 17-årig dreng arbejdede 10-12 timer om ugen hos SuperBrugsen, men er nu blevet fyret, fordi han glemte at betale fem kroner for en kop personalekaffe. Modelfoto: Miriam Dalsgaard

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224@eb.dk

En 17-årig ungarbejder er blevet fyret fra SuperBrugsen City i Odense, efter at han har taget en kop personalekaffe uden at betale de fem kroner, som kaffen koster.

Det skriver Fyens.dk.

Ungarbejderen, som sidder ved kassen det meste af tiden, blev fyret uden varsel og er nu blevet sortlistet af Coop.

Den 17-årige har arbejdet i et halvt år i butikken, men blev kort efter nytår kaldt til en 'alvorlig samtale' med sin chef. Han kunne knap tro sine egne ører, da souschef Jesper Hansen fortalte ham, at han var fyret, skriver Fyens.dk.

Årsagen var 'manglende betaling for kaffe/kakao'.

- Det er helt rigtigt, at jeg havde glemt at betale de fem kroner for en kop kaffe. Det var dumt. Det erkender jeg. Jeg havde måske forventet en advarsel, men at blive fyret for så lidt, synes jeg, er voldsomt. Det er et meget godt eksempel på, at man som ungarbejder ikke har særlig mange rettigheder, siger ungarbejderen til Fyens.dk.

Står i Coops tyveri-register
Den 17-årige har fået at vide, at han nu står i Coops navneregister de næste tre år, fordi han er blevet fyret på grund af tyveri.

Hverken butikschef Lone Christensen eller souschef Jesper Hansen fra Super Brugsen City på Vestergade i Odense ønsker at udtale sig om det, de kalder en personsag. Sidstnævnte siger dog til Fyens.dk:

- Alt er gået efter bogen.

Ifølge den 17-åriges egen forklaring til Fyens.dk havde han 3. januar en vagt, hvor han føler sig lidt træt og spørger en af de voksne medarbejdere, om han må tage en kop kaffe. Det får han lov til med besked om, at han ikke må drikke den, mens der er kunder.

Senere siger en anden medarbejder, at han skal huske at betale for kaffen, når vagten er ovre.

- Men det glemmer jeg. Det har været en lang dag, så da kassen er gjort op, er det eneste, jeg tænker på, at komme hjem, siger den 17-årige til Fyens.dk.

Fyret på grund af kaffen
Først da han nogen tid senere bliver kaldt ind på kontoret til en alvorlig snak, går det op for ham, hvad han havde gjort galt.

- Jeg troede, at det måske havde noget at gøre med, at jeg var kommet en time for sent til en vagt, men så var det, jeg fik at vide, at jeg var fyret på grund af kaffen, siger den tidligere ungarbejder.

Hos fagforeningen HK er der umiddelbart ikke megen hjælp at hente for ungarbejderen.

- Tyveri er tyveri, og så er det sådan set underordnet, hvor lille et beløb det drejer sig om, siger ungdomskonsulent hos HK, Peter Lykkegaard, til Fyens.dk uden i øvrigt at ville kommentere den konkrete sag.

634 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere