Hvor stor må aldersforskellen mellem to forelskede mennesker være, før det er okay at være kærester?
Det spørgsmål har fået nu 43-årige Kai Semmelman og 20-årige Laura Kreutzer, der begyndte at date for tre år siden, til at stå frem og fortælle om deres 'forbudte' kærlighed.
Kai var buschauffør på den rute, som Laura rejste hver dag. Efter at den unge Laura havde set sig lun på den 23 år ældre Kai, besluttede hun sig for at finde ham på Facebook, og kort tid efter mødtes de to til en kop kaffe.
- Laura tog altid bussen, og hun tog altid den bus, som jeg var chauffør i. Hun syntes om mig, men hun snakkede ikke rigtig til mig dengang.
- Da vi mødtes, var det kærlighed ved første blik. Laura var vild med mit udseende og min personlighed lige fra begyndelsen, og det samme gælder for mig. Vi var tiltrukket af hinanden lige fra begyndelsen, fortæller Kai.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Aldersforskellen bekymrer overhovedet ikke Laura, mens Kai erkender, at han i begyndelsen var en smule tilbageholdende, af frygt for hvad folk ville tænke om deres forhold.
Forældrene brød kontakten
Lauras forældre var chokerede over den hurtigt voksende kærlighed mellem de to og brød al kontakt til Laura i et år - og vil stadig ikke have noget med Kai at gøre den dag i dag.
- Laura forældre var så rasende, at de brød kontakten til hende. Efter omkring et år begyndte Lauras mor igen at snakke med hende. Jeg har ingen kontakt med Lauras familie, fordi de ikke vil acceptere mig, siger Kai.
- Det var en rigtig ubehagelig situation for mig, fordi forældre egentlig bør være glade på deres datters vegne, når hun er glad - og folk er gladest, når de er i et forhold, tilføjer Laura.
Til trods for Lauras forældres manglende accept af Kai, så bor de to sammen i dag.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Selvom de ikke mener, at der er nogen problemer med aldersforskellen mellem de to. Så blev det alligevel gjort tydeligt for dem, da Kai blev ramt af et hjerteanfald i April 2017.
- Det var forfærdeligt, fordi Kai er kærligheden i mit liv. Jeg var hos ham på hvert sekund på hospitalet og genoptræningscentret, og jeg støttede ham det, jeg kunne, fortæller Laura og uddyber:
- Jeg var virkelig bange for, at jeg skulle miste ham, og det kunne jeg ikke have klaret, så jeg hjalp ham det bedste, jeg kunne.
Parret, der efter planen skal flytte ind i en ny lejlighed i januar måned, fortæller, hvordan de lever med blikke fra forbipasserende.
- Der er folk, der bare kigger dumt og hånligt på os, når de ser os sammen. Der er også folk, der ser den anden vej, og enkelte der smiler til os, fortæller Kai.
Formålet for parret med at stå frem i medierne er, at de har en besked, de gerne vil give til dem, der ser ned på deres forhold:
- Vi har masser af kærlighed at give til hinanden, og ingen i hele verden kan stoppe det.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.