18.000 uden strøm: Militært luftskib løb løbsk i USA

Et militært luftskib brød onsdag sine fortøjninger og svævede tæt på jorden over Pennsylvania

Et militært luftskib løb onsdag løbsk i USA. (Foto: Zuma Press)
Et militært luftskib løb onsdag løbsk i USA. (Foto: Zuma Press)

Et militært luftskib svævede i flere timer faretruende tæt på jorden over Pennsylvania.

Det skriver flere amerikanske medier deriblandt nyhedsbureauet AP.

Dette fik militæret i højeste beredskab og folk blev bedt om at holde sig i god afstand fra de faretruende skib.

Ligeledes blev der sendt to F-16-fly på vingerne får at følge luftskibets færden.

Kort før klokken 14 lokal tid brød skibet af uvisse årsager fri af sine fortøjninger ved Maryland på den amerikanske østkyst.

Ingen tilskadekomne
Det fik luftskibet  JLENS (Joint Land Attack Cruise Missile Defense Elevated Netted Sensor System), der normalt befinder sig 3000 meters højde til at flyve i lav fart faretruende tæt på landjorden.

Der var ingen, der kom til skade under den ufrivillige flyvning. Til gengæld ødelagde JLENS flere strømkabler, der foreløbigt betyder, at omkring 18.000 borgere er uden strøm i Bloomsburg, Pennsylvania.

Luftskibet, der er udstyret med en radar og kan måle aktivitet i området, som kan bruges til at forhindre eventuelle missilangreb mod USA, landede heldigvis sikkert efter lidt mere end to timer i luften.

 

1 af 2 (Foto: AP)
2 af 2 Et militært luftskib løb onsdag løbsk i USA. (Foto: Zuma Press)
5 kommentarer
Vis kommentarer