Alle TDC's mobilkunder kan igen foretag opkald efter mobilnetværket mandag brød sammen. Kunder med IP-telefoni oplever dog stadig problemer.
Det oplyser TDC mandag aften i en pressemeddelelse.
Nedbruddet startede mandag morgen, hvor først 450.000 kunder blev påvirket. Herefter bredte fejlen sig til i alt 1,85 millioner kunder.
De berørte kunder var enten på mobilnet eller benyttede IP-telefoni, der er fastnettelefoni over en bredbåndslinje.
Det fremgår ikke af TDCs meddelelse, hvad der fremprovokerede nedbruddet.
- Vi kan kun beklage over for de mange kunder, som har været berørt i løbet af dagen, siger koncerndirektør Michael Moyell Juul i en pressemeddelelse.
- Lige siden fejlen opstod, har vi arbejdet på højtryk for at løse fejlen, og vi har fortsat ekstra mandskab på for at sikre, at driften er stabil, lyder det.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.