19-årig dreng er dødssyg: Nu får han sit sidste ønske opfyldt

- Jeg er lykkelig over, at han har haft hende ved sin side hele tiden, siger ung kræftpatients mor

Foto: Privatbillede.
Foto: Privatbillede.

Dustin Snyder er terminal kræftpatient.

Den 19-årige amerikaner blev diagnosticeret med den sjældne kræft-form Synovialt sarkom, dagen inden han fyldte 18 år. Han fik kemoterapi og fik fjernet sin ene lunge, hvor kræften sad, i håb om, at han ville blive raskmeldt.

Tre uger senere blev han dog hastet på hospitalet, da han havde voldsomme mavesmerter.

Kræften var kommet tilbage og havde spredt sig til maven. 

Sygdommen er nu så aggressiv, da han er terminal kræftpatient. Det er uvist, hvor lang tid han har tilbage, og han er nu flyttet på hospice. Han har derfor et brændende ønske, som han længe har håbet at få lov til at opleve. Nemlig at blive gift med sin gymnasiekæreste Sierra Siverio.

Og netop i denne weekend ser det ud til, at hans store ønske om at blive gift går i opfyldelse.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt ABC News.

Parret, der har kendt hinanden, siden de var små, har været kærester i to år. Idéen til at holde et spontant bryllup opstod, efter Dustin Snyders søster Brittany Hails startede en indsamling. Det har indtil videre resulteret i, at der er blevet samlet 18.000 kroner ind, og der er samtidig blevet doneret en brudekjole, et jakkesæt og en fotograf samt leje af det sted, hvor brylluppet skal afholdes.

- Jeg er lykkelig over, at han har haft hende ved sin side hele tiden. Det er stort af en 19-årig pige, siger Dustin Snyders mor Cassandra Fondahn

Kræftramt kvinde fik stor drøm opfyldt: Få timer senere døde hun

37 kommentarer
Vis kommentarer