19-årig voldtaget: Nu skal hun 30 år i fængsel

En ung pige fra El Salvador er dømt for mord, efter hun aborterede

Ung kvinde blev gravid efter voldtægt, nu har hun mistet barnet og er dømt for mord. Foto: AP/Wolfgang Wiesen
Ung kvinde blev gravid efter voldtægt, nu har hun mistet barnet og er dømt for mord. Foto: AP/Wolfgang Wiesen

Et ungt voldtægtsoffer har mistet sit barn, og nu er hun dømt 30 år i fængsel.

Den 19-årige Evelyn Beatriz Hernandez Cruz fra El Salvador har brudt landets anti-abort love, hvorfor hun i onsdags blev dømt for overlagt mord.

Det skriver Aljazeera.

Sidste år i april aborterede pigen, efter hun besvimede på sit badeværelse fra alvorlige mavesmerter.

Da hun blev indlagt på hospitalet, anmeldte personalet hende, og da fosteret blev fundet i toilettet, blev hun sigtet.

Lokale medier skriver, at pigen er dømt, fordi hun ikke søgte hjælp med det samme. Dermed argumenterede anklageren for, at barnet først døde, efter det kom ud. Desuden skulle Evelyn have smidt barnet i toilettet med vilje for at dræbe ham.

Det har lægelige eksperter dog ikke kunne bekræfte, skriver The Guardian.

Selvom pigen forsvarede sig med, at hun ikke vidste, at hun var gravid, accepterede dommeren anklagerens udlægning.

Uretfærdig straf
Ifølge Evelyns advokat, vil pigen anke dommen.

Han mener hun er dømt uretfærdigt, og beslutningerne er taget på baggrund af fordomme fra både anklager og dommeren, siger advokaten Dennis Munos.

Det støtter Morena Herrera op om, den administrerende direktør for organisationen mod abort-diskrimination, Citzens Group for the Discriminalisation of Abortion,

- Dommen på 30 år viser, hvordan retfærdigheden i El Salvador anvendes uden tilstrækkelige beviser, siger hun

Imod kvinders rettigheder
Sammen med dem argumentere også Amnesty for, at El Salvadors abort-love er for stramme og er imod menneskerettighederne.

- El Salvadors anti-abort-regler giver kun smerte og lidelse til de mange kvinder, piger og familier, som bliver berørt af det, siger direktøren for USA's Amnesty, Erika Guevara-Rosas.

- Det går imod menneskerettighederne, og de love passer ikke ind nogensteder.

Human Rights Watch kalder også lovene for risikable overfor kvinders liv og sundhed.

Dømt lige meget hvad
El Salvador er et af de fem lande, hvor aborter er kriminelle i alle henseende.

Her kan kvinder blive dømt for mord og få andre relaterede domme, hvis de aborterer. Det er på trods af, at graviditeten skyldes en voldtægt, incest, eller at kvindens eget liv er i fare.

Straffen er normalt op til otte år, men indgår 'mord' i dommen, kan kvinderne få op til 40 år i fængsel.

 

 

155 kommentarer
Vis kommentarer