19 døde zoner: Her chancen for at overleve hjertestop ned til 1,5 procent

I 19 områder i Danmark er ambulancen så længe om at nå frem, at chancen for at overleve hjertestop er ned til 1,5 procent

Har du også oplevet at vente længe på ambulancen ved livstruende sygdom, hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte journalist Mikkel Ryrsø på MR@eb.dk.

Region Nordjylland er med halvdelen af de kortlagte 'døde zoner' i ambulancedækningen den region, hvor det er farligst at få hjertestop. I Nordjylland er ambulancedriften udliciteret til Falck.
Artiklen fortsætter under grafikken over de 19 døde zoner i Danmark.


I 10 byer i Danmarks nordligste region går der mindst 15 minutter ved hver tredje såkaldte A-kørsel. En A-kørsel er den mest hastende form for ambulanceudkald og bruges, når lidelsen skønnes livstruende.

'Zonerne' grupperer sig særligt omkring Mors og ved kysten ud til Kattegat. Sikrest i Region Nordjylland er det at bo i Aalborg midtby, hvor 92% af de 668 A-kørsler, der var i tredje kvartal 2016, tog under 10 minutter. Knap hver anden ambulance kom inden for fem.
Se også: De Døde Zoner: Lang ventetid på ambulancen koster liv i landdistrikter
Værst i Danmark ser det ud på øen Fejø på Lolland, der huser omkring 450 indbyggere. Fejø har både den højeste gennemsnitstid og laveste andel af ambulancer, der kommer inden for et kvarter.

På den lille ø venter borgerne i 79% af alle A-kørsler over 15 minutter på en ambulance. I gennemsnit tager det 19:46 minutter. Fra den første februar 2015 til den 31.10.2016 har der været beskedne 14 udkald.

De Døde Zoner

Ekstra Bladet sætter fokus på sundhedsvæsenet og ulighed i adgangen til hurtig hjælp ved akut sygdom. Har du erfaringer med ambulanceberedskabet, hører vi gerne fra dig. Du kan kontakte journalist Mikkel Ryrsø på MR@eb.dk.

 

Delt andenplads
Region Sjælland, hvor Fejø ligger, kommer ind på en delt andenplads med Region Midtjylland. De har begge fire 'døde zoner,' og de udmærker sig på hver sin måde. Mens sjællænderne har rekorden for de ringeste tider af alle, har de naturligt nok også den ringeste tid for en ø.
Tæt på De døde zoner: Her kommer ambulancen for sent
I Region Midtjylland, har de imidlertid den ringeste andel af ambulancer inden 15 minutter på fastland. Thyholm har den ringeste andel af ambulancer, der er fremme inden for et kvarter, på fastland. Kun øerne Fur og Fejø er ringere.

Region Sjælland har i alt fire 'døde zoner,' men i byerne Errindlev og Gedser på Lolland-Falster venter borgerne også rigtig længe, når der ringes 112. Gennemsnitstiden ligger her også over 14 minutter, men andelen af ambulancer, der er over 15 minutter om at nå frem, ligger henholdsvis tre og otte procent under vores fastsatte grænse på 33,3 procent, hvorfor byerne ikke er markeret som 'døde zoner.'

Sikrest på de to øer er i Nykøbing Falster, der også er her, hvor der er flest udkald. 985 gange er ambulancen sendt til byen fra 01.02.2015-31.10.2016, og det med en gennemsnitstid på bare 5:43. Det er kun tre sekunder længere end den bedste by hele i regionen, Holbæk.

Ingen regler
Hvordan regionerne vælger at opgøre responstider er vidt forskelligt, og det gør det svært at sammenligne, ligesom det kan skjule vigtige detaljer.

Mens man i Region Nord, Midt og Sjælland opgør responstiderne helt ned på postnummerniveau, så er det ikke tilfældet i Region Hovedstaden og Region Syddanmark. I alle regioner på nær hovedstaden har det dog været muligt for Ekstra Bladet at få responstiderne på kommuneniveau og inddelt i tidsintervaller.

Altså, hvor mange af ambulancerne kommer inden for henholdsvis 0-5 minutter, 5-10 minutter og så fremdeles.

I Region Hovedstaden har man imidlertid hverken kunne levere tal på postnummer- eller kommuneniveau, i tidsintervaller eller gennemsnitstider. Region Hovedstaden begrunder det med, at de kun opgør deres responstider efter en mediantid og en 90-percentil på fem delområder, der dækker regionens 29 kommuner og i alt 1,8 millioner borgere. Fra Bornholm til Helsingør.

Havde Ekstra Bladet udelukkende haft adgang til responstider på kommuneniveau, var kun én kommune, Langeland, blevet klassificeret som en 'død zone' ud fra kortlægningens nuværende kriterier. Havde vi kigget på delområder, havde vi fundet nul.

På Langeland er 33,8% af ambulancerne over 16 minutter om at komme frem. Kigger vi på delområdet Fyn, hvor Langeland i så fald ville indgå, er det kun tilfældet i 5,5% af tilfældene.

Det skal du gøre ved hjertestop

  • Ring 1-1-2: Har du mistanke om, at én er ved at at få et hjertestop, eller vedkommende er faldet om, skal du med det samme ringe 1-1-2. Lige inden et hjertestop indtræffer, vil der oftest være pludselige brystsmerter, der stråler ud i armen, ligesom der kan være åndenød, kvalme og opkast. Førstehjælp, i dag kaldet hjerte-lunge-redning, skal påbegyndes, hvis en bevidstløs person ikke trækker vejret. Alarmcentralen vil guide dig til, om du skal yde hjerte-lunge-redning eller hente en hjertestarter.
     
  • Er personen bevidstløs?: Ankommer du til en bevidstløs person, tjek da først, om personen er bevidsthed ved at råbe 'hallo - kan du høre mig,' og niv personen for at se, om vedkommende reagerer på smerte.
     
  • Tjek luftvejene: Tjek dernæst, om personen har noget i luftevejene, der kan besværliggøre vejrtrækningen. Er der slim eller opkast i munden skal det fjernes. Kan du ikke få et fremmedlegeme ud af luftvejene, kan du benytte Heimlich-metoden.
     
  • Tjek vejrtrækning: Mærk efter, om der kommer en strøm af luft fra næse og mund. Puls kan være svært at mærke, så brug ikke tid på det. Kan du ikke mærke en luftstrøm, eller se brystkassen hæve og sænke sig, skal du påbegynde førstehjælp.
     
  • Førstehjælp: Læg personen på ryggen og bøj vedkommendes hoved godt bagover. Vær dog forsigtig med at bøje for langt bagover, hvis der er mistanke om, at der er sket skade på hals eller nakke.

    Start med hjertemassage. Her skal du trykke brystkassen fem centimeter ned 30 gange hurtigt efter hinanden. Cirka to gange i sekundet. Tæl højt, så du ved, hvor langt du er nået.

    Når du har trykket 30 gange, skal du give kunstigt åndedræt, også kaldet mund-til-mund. Bøj hovedet bagover, klem vedkommendes næsebor sammen. Tag en dyb indånding og blæs gennem munden, til brystkassen hæver sig. Lad luften slippe ud igen og blæs så en gang mere.

    Sådan fortsætter du, indtil ambulancen kommer. Altså, 30 tryk og to blæs i tæt sammenhæng. Er I to, anbefales det, at den ene blæser, mens den anden trykker, og at I bytter hvert tredje minut, så man ikke bliver for træt.

Kilde: Sundhed.dk

 

40 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere