191 vilde heste fundet døde i mudderpøl i Arizona

Lige knap 200 døde vildheste fundet på indianerland i Arizona. Bestanden af vildheste giver store problemer.

Tørke og sult har kostet anslået 191 vilde heste livet i den nordlige del af den amerikanske delstat Arizona.

Det siger ledere af Navajo-indianerne, der har rettigheden over landområdet.

- Disse dyr ledte efter vand for at holde sig i live. I den proces skete der uheldigvis det, at de kom til at sidde fast i noget mudder, og de kunne ikke slippe fri, fordi de var afkræftet, siger Jonathan Nez, vicepræsident for Navajo-stammen, ifølge CNN.

Han siger i en erklæring, at hestene ikke er blevet skudt eller aflivet på anden måde af mennesker.

Navajo-samfundet i Arizona har i længere tid kæmpet med problemer med en stadig større bestand af vildheste på deres land.

Det anslås, at der i øjeblikket lever 50.000-70.000 vilde heste på indianernes land.

Ifølge en erklæring fra navajoerne er episoden med de mange døde heste i mudderpølen ikke ny.

Hestene har mistet livet i et område, der hedder Gray Mountain, og det er sket før. Sæsonbetonet, som kilder hos navajoerne siger, skriver CNN på sin netavis.

Der har i år været en kraftig tørke i det sydvestlige USA.

I marts blev der erklæret katastrofetilstand i navajoernes område på grund af tørken.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere