2-årig indlagt da tjener serverede sangria i stedet for juice

En 'menneskelig fejl' på restauranten Texas Roadhouse betød, at en 2-årig fik serveret alkohol frem for tranebærjuice

2-årige Gabriela fik serveret den alkoholiske drik sangria i stedet for tranebærjuice.
2-årige Gabriela fik serveret den alkoholiske drik sangria i stedet for tranebærjuice.

Det, der skulle have været et hyggeligt restaurantbesøg for familien Gilliam endte noget overraskende, da deres 2-årige datter Gabriela måtte en tur på hospitalet.

Årsagen var, at en tjener ved en fejl havde serveret hende sangria, der er en blanding af vin og frugt, i stedet for tranebærjuice. Det skriver Daily Mail.

- Hun blev svimmel og kyssede på alting, fortalte moren, Tiffany Gilliam, til det lokale nyheds-site, WLOS.

Se også: Læge: Børn indlægges efter for meget energidrik

Den fatale fejl på restauranten Texas Roadhouse i den amerikanske by Asheville betød, at Gabriela begyndte at føle sig svimmel og dårlig, så forældrene måtte tage hende med på hospitalet.

På hospitalet kunne personalet bekræfte, at lille Gabriela havde fået alkohol. Efter et par timer fik hun det dog bedre igen og blev udskrevet.

Se også: Eksperter vil tvangsindlægge gravide misbrugere

I går undskyldte Texas Roadhouse for episoden på deres Facebook-profil, hvor de kaldte episoden for en 'menneskelig fejl':

- Desværre serverede vi ved et uheld sangria til barnet. Det skete 100 procent sikkert ved en fejl, og det har vores ansatte vedkendt. Barnet tog et par slurke af produktet kl. 20.30. Efter de havde bestilt, spist og fejret fødselsdag, ringede familien 911 (112, red.) omkring kl. 21.30 og kom på hospitalet med ambulance omkring kl. 22. Vores manager tog med på hospitalet og blev sammen med familien til barnet blev udskrevet  omkring kl. 23.45 uden anden sygdom end en øvre luftvejsinfektion. Vores processer og procedurer er lavet sådan, at dette ikke skal kunne ske, men desværre skete der en menneskelig fejl. Vi benytter dette uheld til at gennemgå vores systemet igen for at gøre dem bedre og undgå, at dette nogensinde skal ske igen.

Texas Roadhouse valgte desuden at betale familien Gilliams regning.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere