Næsten tre år når Julius at sidde indespærret med nogle af landets hårdeste kriminelle fængselsfanger. Bandemedlemmer, våben- og narkohandlere. Drabsmænd.

Men Julius er ikke som de andre indsatte på behandlingsafdelingen i Ringe Fængsel.

Han har ikke brudt loven, har ikke noget langt synderegister.

Han er bare en lille dreng, hvis mor afsoner en dom på 12 års fængsel for drab.

Kæmper stadig
Ekstra Bladet skriver første gang om Julius i april 2018.

Dengang er Julius to år gammel og har kun været uden for fængselsmurene, når han har været på samvær med sin far Alexander.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

Ud til far
I september 2018 lykkes det dog - efter en lang kamp mod myndighederne - hans far Alexander at få rettens ord for, at hans lille dreng ikke længere skal bo celledør om celledør med nogen af Danmarks mest hærdede forbrydere. Han skal ud til sin far.

- Efter at have kæmpet for at få min søn ud til mig, siden han blev født, fik jeg i september 2018 pludselig tilkendt bopælsretten over Julius. Han kunne ikke være i fængslet længere, fordi han var blevet for stor. Det betød, at jeg kunne køre direkte til Ringe og hente ham.

Men selv om der nu venter et liv i frihed, kæmper hans far stadig både med myndighederne, som han vil have til at erkende de svigt, de har forvoldt hans søn, og de konsekvenser, som de næsten tre år bag tremmer, måske har haft for Julius.

- Hans mor og en vagt kom kørende ud til porten med ham på en vogn med alle hans ting. Han sad ovenpå det hele, og han var enormt ked af det. Så fik jeg en grædende søn i hænderne, og så skulle jeg tage over derfra.

Angst for lukkede døre
- Og det var hårdt, sukker Alexander.

For der er små tegn på, at Julius har taget 'noget' med sig fra tiden bag tremmer. Hans hårde sprog, for eksempel. At han bare slår, sparker og råber, når noget går ham på. Eller - som det for hans far klareste signal - at han er rædselsslagen for lukkede døre.

- I begyndelsen måtte jeg ikke engang lukke hoveddøren til vores lejlighed. Han kunne ikke klare lyden af nøgler, og alle skulle gå på toilettet med døren åben, fortæller Alexander.

Samme observationer har de gjort i Julius' børnehave, hvor de i januar 2019 bemærker, at Julius 'har givet udtryk for, at han bliver bange, hvis døren lukkes, lågen til badeværelset lukkes og han er i rummet'.

Børnehaven skriver ligeledes i en statusudtalelse, at Julius har problemer med selvstændighed og ikke kan tænke i konsekvenser ved sine handlinger.

- Han sociale kompetencer var elendige. Han var meget indelukket og havde svært ved at omgås andre børn. Hvis nogen drillede ham ovre i børnehaven, eller hvis han ikke fik sin vilje, reagerede han meget voldsomt. Men han vidste jo ikke bedre. Det var jo den adfærd, han var vant til fra fængslet, siger Alexander, der dog med glæde kan fortælle, at det går meget bedre i dag.

- Hvis han bliver ked af det, kan han sige det højt, sige fra og finde en voksen for at få hjælp. Men det er alt, alt for tidligt at sige, hvordan det kommer til at påvirke Julius på sigt. Det må tiden vise. Det sværeste af det hele er jo, at jeg ikke ved, hvordan han ville have været, hvis han ikke havde været udsat for det her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Far: Nægter samvær med mor i fængslet

På trods af umiddelbar glæde og lettelse over at få sin søn ud fra fængslet, har det været med blandede følelser, at Alexander er begyndt livet sammen med Julius. For den lille treårige dreng har 'naturligvis', som Alexander siger, været ked af at få hele sit liv vendt på hovedet.

- Jeg var glad for, at der endelig var nogen, der vågnede op og kunne se, at et lille barn ikke skal vokse op på en misbrugsafdeling i et lukket fængsel. Men samtidig var Julius jo ikke kun glad. Han skulle væk fra sin mor og alt, hvad han kendte til. Det var hårdt. Han spørger tit, hvor hans mor er henne.

- Hvad fortæller du ham så?

- Sandheden. At hun er i fængsel. Og at han ikke skal derind igen.

Har været nok i fængsel
- Er det ikke godt for et barn både at se sin far og mor?

- Jo, men ikke for enhver pris. Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke holder Julius fra hans mor. Jeg holder ham bare fra fængslet. Han skal ikke i fængsel mere. Det har han været alt, alt for længe, siger Alexander, der derfor ikke kører sin søn til de ellers fastsatte samvær i fængslet i Horserød, hvor Julius' mor nu afsoner.

Hun er velkommen
Julius bliver fulgt af en psykolog, der - lige som en ny sagsbehandler på sagen - anbefaler, at Julius ikke har samvær med sin mor i fængslet.

- Men hun er velkommen til at se Julius, når hun har udgang og mulighed for at være sammen med sin søn uden for murerne.

Af hensyn til den lille dreng, har vi valgt ikke at bruge hans sande identitet. Julius er et opdigtet navn, og Ekstra Bladet har - ligeledes af hensyn til 'Julius' - valgt at anonymisere både hans mors og fars identiteter.

Ekstra Bladet har via Kriminalforsorgen forsøgt at få en kommentar fra Julius' mor, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Anklager kommunen for vanrøgt: Sagsøger for kæmpe beløb

 

I forbindelse med afslutningen på Julius' sag, har Alexander på vegne af sin søn besluttet at stævne Næstved kommune, der var Julius' hjemkommune, fordi det var her, Julius' mor havde adresse, inden hun blev fængslet.

Alexander kræver en tortgodtgørelse 200.000 kroner for det massive svigt, han mener, at Julius har været udsat for, og i stævningen beskrives de gentagne svigt af Julius som massiv vanrøgt.

Ekstra Bladet har set stævningen og de punkter, hvor Alexander mener, at Næstved kommune har svigtet deres ansvar.

Handler ikke om penge
'Den skete krænkelse må anses for omfattet af straffelovens §213 om bl.a. vanrøgt, hvorfor tortgodtgørelseskravet ikke forældes', står der således i stævningen.

- Det handler ikke om pengene, lyder det fra Alexander, der fortsætter:

- Overhovedet ikke. Det handler om at få ret i, at de har svigtet min søn.

I sagsfremstillingen begrunder advokaten blandt andet stævningen med: 'at sagsøgte (Næstved kommune, red.) har svigtet sin tilsynspligt (...) ved at have ladet Julius (navn ændret, red.) vokse op i næsten tre af sine første leveår i et lukket fængsel sammen med hans drabsdømte mor'.

 

Alt eller intet
Ifølge Alexander, så håber de (han og advokaten, red.) på at indgå et forlig med Næstved kommune, så de undgår at skulle trække sagen i langdrag og mødes i retten.

- Men det er ikke sådan, at de kan underbyde de 200.000 kroner. Det er alt eller intet, for det er det, som min advokat mener, at svigtet mod Julius skal koste. I øvrigt har jeg også svært ved at se, hvilke svigt, som er beskrevet i stævningen, som kommunen mener, at de ikke er ansvarlige for, siger Alexander, der dog anerkender, at sagen er uden fortilfælde i Danmark, hvorfor der ikke er præcedens i netop denne type sager.

Kommunen: Ingen kommentarer
Thomas Carlsen er chef i Center for Børn og Unge i Næstved kommune. Han har ingen kommentarer til stævningen eller sagsbehandlingen i Julius' sag.

- Vi kan ikke udtale os i en sag, der potentielt kan ende i en retssag, skriver han i en mail til Ekstra Bladet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lovgivningen er ændret: Drabsdømte mister retten til deres børn

Der er, siden sagen om Julius begyndte allerede før han kom til verden bag tremmer, blevet ændret i de danske love på to - for denne sag - afgørende punkter.

For det første er forældelsesfristen for søgsmål mod myndigheder, der har sviget deres ansvar, fjernet. Det betyder, at Alexander på vegne af sin søn, kan sagsøge Næstved kommune for vanrøgt og svigt.

Se også: 2-årig får bleskift af bande-medlemmer: Børneminister har været i kontakt med far

Derudover var det tidligere sådan, at uanset hvor grov en forbrydelse en forælder havde udført, fik det ikke indflydelse på, om de skulle være forældremyndighedsindehavere, har bopælspligten eller i det hele taget være en forældrerolle for deres børn.

Sådan er det ikke længere.