2.900.000 til hver familie: - Noget vrøvl!

Ifølge The Wall Street Journal kunne illegale indvandrere, der var blevet skilt fra deres familie, se frem til en erstatning på flere hundredtusindvis af dollars, men det afviser Joe Biden i stærk vendinger

Joe Biden var langt fra tilfreds med historierne fra The Wall Street Journal. Foto: Roberto Schmidt/Ritzau Scanpix.
Joe Biden var langt fra tilfreds med historierne fra The Wall Street Journal. Foto: Roberto Schmidt/Ritzau Scanpix.
Følg Samfund

Knap tre millioner kroner i erstatning.

Det var ifølge The Wall Street Journal det beløb, som Departments of Justice, Homeland Security og Health and Human Services havde på blokken, når de snart skal til at håndtere de mange søgsmål fra illegale indvandrere, der blevet adskilt fra familien under de fire år med Donald Trump i Det Hvide Hus.

Avisen kunne afsløre, at Joe Biden og co. efter sigende havde planlagt at give familierne hundredtusindvis af dollars i erstatning. Og det har skabt ballade i USA. Især på højrefløjen.

Opstanden har været så massiv, at det ledende republikanske medlem af United States House Committee on the Judiciary Jim Jordan har skrevet et åbent brev til højesteretsdommer Merrick Garland.

'Biden-administrationen har foreslået at bruge en milliard af skatteborgernes penge til at betale illegale indvandrere. Denne type handlinger er præcis den slags budskaber, som administrationen ikke skal sende på nuværende tidspunkt', skrev Jim Jordan.

Efterfølgende er Joe Biden blevet spurgt, om de høje beløb virkelig er rigtige, og til det svarede han:

- Det er noget vrøvl. Det passer ikke. Det kommer ikke til at ske, forklarede Joe Biden på et møde med pressen i Det Hvide Hus.

Trækker i land
Efterfølgende har Joe Biden dog trukket en smule i land, ligesom han har gjort rede for, at der såmænd er en eller anden form for erstatning på vej. Hvor stor den bliver, vil han dog ikke svare på.

- Hvis du som følge af den uhyrlige opførsel fra den seneste administration har mistet dit barn. Om du er illegal eller ej, så fortjener du en kompensation. Lige meget hvad omstændighederne er, sagde Joe Biden i weekenden.

I en artikel fra oktober 2020 fremgår det, hvordan 545 børn stadig ikke har fundet deres forældre, efter de blev adskilt ved grænsen i de fire år, hvor Donald Trump var præsident.

Det er fortsat uklart, hvor mange familier, der søger erstatning.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.