20 døde og ødelagte hjem: Så hårdt er amerikansk by ramt efter mudderskred

Siden Donald Trump sidste år trak USA ud af Paris-aftalen, har det store land på den anden side af Atlanten været ramt af utallige naturkatastrofer. Se de voldsomme ødelæggelser i videoen

Tyfoner, orkaner, giga-brandem, snestorme og absurde minustemperaturer.

Ja, man skulle tro, at gud bevidst straffede sit eget land for at trække sig fra den globale klimaaftale, der blev lavet i Paris gældende fra 2020, hvor hovedmålet er at holde klodens temperaturstigninger et godt stykke under to grader - allerhelst halvanden.

Senest er det gået ud over Montecito i Californien, der blandt andet huserer de to talkshowkoryfæer Ellen DeGeneres og Oprah Winfrey.

Sidste uge blev byen ramt af et voldsomt mudderskred, der indtil videre har kostet 20 personer livet - heriblandt fire børn.

I starten af december havde Californien problemer med skovbrande i over en uge. Det er netop disse skovbrande, der er en af de væsentligste årsager til mudderskredet, som opstod i forbindelse med et stormvejr

Jorden, der tidligere blev holdt fast af bevoksningen på skråningerne, gav efter da regnen begyndte af sile ned.

Se et sammenklip af mudderskredet, oversvømmelserne samt oprydningsarbejdet øverst i artiklen.

8 kommentarer
Vis kommentarer