20 mus skal på eventyr i rummet

NASA sender en gruppe mus til rummet for at se, hvordan de ændrer sig sammenlignet med mus på jorden

20 mus er på vej til den internationale rumstation. Foto: Shutterstock
20 mus er på vej til den internationale rumstation. Foto: Shutterstock

Du har måske set tegnefilmen Motormus fra Mars og tænkt, at den virker relativ urealistisk.

Men ikke desto mindre har det amerikanske rumfartsargentur, NASA, sendt 20 mus ud i rummet.

Målet er at se, hvordan de ændrer sig sammenlignet med deres tvillinger, der bliver på Jorden.

Det skriver mediet Insider.

Se også: Banebrydende opdagelse: Jordens lookalike er en vandverden med atmosfære

Spis, sov, skid, gentag ...
Musene blev fredag sendt mod ISS, den internationale rumstation, hvor et hold af forskere vil tage imod dem.

Her skal holdet undersøge og overvåge musenes vægt, ekskrementer og soverutiner.

Samtidig vil et forskerhold på Jorden gøre det samme med en gruppe af mus, der er slægtninge til rum-musene.

De lodne rumhelte vil desuden sætte rekord for den længste rejse, mus nogensinde har været på.

Se også: SpaceX skriver historie: Sender satellit i rummet med genbrugsraket

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan ser en luksus-suite ud, når man er en mus og skal ud i rummet. Foto: NASA
Sådan ser en luksus-suite ud, når man er en mus og skal ud i rummet. Foto: NASA
 

Lang tid for en mus
Den ene halvdel af rum-musene skal være i rummet i tre måneder, mens den anden halvdel vender halen hjemad efter en måneds tid.

- Det kan godt være, at 90 dage ikke virker som særlig lang tid, men det er det for en mus, siger neurobiolog ved NASA Martha Vitaterna til Insider.

Hver anden uge vil astronauterne på rumstationen tage afføringsprøver fra musene, hvorefter det vil blive sammenlignet med jord-musenes. Samtidig vil de lodne væsner blive overvåget døgnet rundt for at klarlægge, hvordan adfærdsmønstrene ændrer sig, når de er i rummet.

Man forventer, at den lodne besætning ankommer til rumstationen på mandag.

40 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere