2.000 danskere kæmper for stemmeret til folketingsvalg

Landsret skal tage stilling til det rimelige i, at 2.000 danskere ikke har stemmeret til folketingsvalg

2.000 danskere har ikke lov til at sætte kryds på sådan en seddel her. Det skal landsret nu tage stilling til hvorvidt er i orden. Arkivfoto: POLFOTO
2.000 danskere har ikke lov til at sætte kryds på sådan en seddel her. Det skal landsret nu tage stilling til hvorvidt er i orden. Arkivfoto: POLFOTO

Østre Landsret skal nu tage stilling til, om det er i orden, at 2.000 danskere ikke har stemmeret til folketingsvalg på trods af, at de kan stemme til både kommunal- regions- og EU-valg. Det skriver Avisen.dk.

Sagen omhandler mennesker, der ikke magter at styre deres egen økonomi og derfor har en værge. Den er anlagt af fire danskere mod staten. De kæmper for at få ret til at sætte deres kryds, når der er valg til Folketinget. Sagen begynder i Østre Landsret torsdag.

Justitsministeriet fastholder, at det vil være i strid med Grundloven, hvis de økonomisk umyndige får ret til at stemme til folketingsvalg. I Grundloven står der nemlig, at alle danskere over valgretsalderen har stemmeret 'med mindre vedkommende er umyndiggjort'.

Advokat Christian Dahlager, der fører den principielle sag for de fire danskere, kalder det 'meget besynderligt,' at der findes en gruppe på 2000 voksne danskere, der ikke har stemmeret til Folketinget.

- Det hører ikke hjemme i et demokrati som det danske, siger Christian Dahlager.

Omkring 2000 danskere er i øjeblikket under et særligt værgemål, som betyder, at de er fradømt deres retlige handleevne. Det kan være, fordi de er udviklingshæmmede, sindslidende, demente eller lider af anden sygdom, der gør dem ude af stand til at holde styr på egen økonomi. I 2016 gav Folketinget dem ret til at stemme ved kommunal, regional- og EU-valg. Men krydset til folketingsvalg kunne det ikke blive til netop med henvisning til grundlovens ord. 

Men lige præcis dét argument giver Christian Dahlager ikke noget for. Begrebet umyndiggørelse forsvandt fra dansk lovgivning i 1995. I dag er der i stedet fokus på, at der er mennesker, som har brug for hjælp i form af en værge.

- Nu handler det om at beskytte den enkelte. Det er en helt anden situation. Folketinget vil sådan set gerne give stemmeret til denne gruppe, men Justitsministeriet har den gammelmandstænkende hat på, og derfor er der ikke sket noget, siger Christian Dahlager, der håber, at dommerne i Østre Landsret vil vælge at se Grundlovens ord i det aktuelle perspektiv.

I Institut for Menneskerettigheder støtter direktør Jonas Christoffersen op om de fire sagsøgeres krav.

- Politikerne siger, at det er i orden, at de stemmer til lokale valg og til EU-valg. Hvorfor så ikke til Folketingsvalg. Det er et tungt juridisk skoleridt, der nu går i gang i retten, men det handler også om mennesker af kød og blod, siger Jonas Christoffersen til Avisen.dk.

I landsforeningen LEV oplever man stor skuffelse blandt udviklingshæmmede og deres pårørende, når det går op for dem, at det særlige værgemål betyder, at de mister stemmeretten.

- Det er mennesker, der har behov for hjælp til at styre økonomien, men det betyder da ikke, at man ikke kan tage stilling til samfundsspørgsmål, siger politisk konsulent Thomas Gruber til Avisen.dk.

Hos Kammeradvokaten, der fører sagen for staten, har advokat Suen Fugleholm 'ingen kommentarer, så længe sagen verserer.'

En af de fire, der har rejst sagen, er skuespiller Lone Hertz' søn Tomas. Du kan læse meget mere om hans sag her:

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere