2000 demonstrerede for Floyd i Danmark

Drabet på den 46-årige George Floyd har udløst voldsomme demonstrationer i USA, og nu melder flere storbyer rundt om i verden om demonstrationer. Søndag kom turen til København

Mindst 2000 mennesker var mødt op til søndagens demonstration ved den amerikanske ambassade arrangeret af Black Lives Matter. Video: Anthon Unger

I København demonstrerede mange søndag eftermiddag for retfærdighed, efter den 46-årige amerikaner George Floyd mistede livet efter en anholdelse i Minneapolis, USA.

Politiet vurderer, at demonstrationen, der er arrangeret af organisationen Black Lives Matter Danmark, nåede sit højdepunkt ved Christiansborg med omkring 2000 deltagere - forsamlingsforbuddet gælder ikke ved demonstrationer.

Optoget begyndte ved den amerikanske ambassade på Østerbro klokken 14.00 og sluttede ved Christiansborg.

Mens der er uroligheder over hele USA, meldte Københavns Politi søndag, at den danske demonstration forløb stille og roligt.

Black Lives Matter demonstration i København. Forsamlingforbuddet gælder ikke demonstrationer. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
Black Lives Matter demonstration i København. Forsamlingforbuddet gælder ikke demonstrationer. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
 

- Helt klart racisme i politiet
Fra optoget, anført af en mindre ladvogn, hvorfra medlemmer af BLM kunne opildne følgeskaren, lød flere tilråb.

Nogle lød på at smide Inger Støjberg i fængsel, mens andre ønskede politiet afviklet.

Ved ankomst til Christiansborgs Slotsplads blev der trængt ved ladvognen. Derfor valgte taleren at opfordre alle hvide demonstranter til at trække væk, så de sorte deltagere kunne komme tættere på.

Til demonstrationen var også Papaya med sin forlovede Pete. Foto: Anthon Unger
Til demonstrationen var også Papaya med sin forlovede Pete. Foto: Anthon Unger

- Hvorfor er du her i dag?

- Vi er her i dag for at vise sympati med det, der sker særligt i Amerika, hvor sorte mennesker ikke har de samme rettigheder og bliver behandlet anderledes end hvide mennesker, fortæller 23-årige Papaya.

- Tænker du også, at det er relevant her i Danmark?

- Ja, det tænker jeg helt sikkert - nok på nogle andre områder. Men lige nu er det vigtigt at vise, at vi er imod det, der skete.

- Sagen om George Floyd omhandler politivold. Kan du genkende det fra Danmark?

- Jeg ser helt klart racisme i politiet, men på et helt andet plan end i USA. Det er ikke lige så åbenlyst, og det er værst mod arabere og muslimer. Så det er helt sikkert et problem herhjemme - generelt bare minoriteter i forhold til den hvide magt.

- Nu beskriver du selv en anden minoritet som undertrykt. Kunne man i stedet kalde det 'All Lives Matter'?

- Nej, for det her fokuserer på, hvordan sorte mennesker bliver behandlet. Så kan vi have fokus på andre til andre tider.

20-årige Mayram var mødt op til Black Lives Matter-demonstrationen på Christiansborgs Slotsplads. Foto: Anthon Unger
20-årige Mayram var mødt op til Black Lives Matter-demonstrationen på Christiansborgs Slotsplads. Foto: Anthon Unger
 

En betjent er ikke bare en betjent
På trappen til statuen af Frederik d. 7. møder vi Maryam, der sammen med en gruppe venner mener, at det er vigtigt at støtte op om.

- Vi er her på grund af situationen i USA, men også for generelt at italesætte, at sorte bliver set ned på af politiet. En politibetjent er ikke bare en politibetjent, men også et menneske først. Derfor har han også sin egen personlighed med i arbejdet som politibetjent, fortæller 20-årige Maryam, der også mener, at det er vigtigt at italesætte i Danmark, da vi er en samlet verden.

- Hvordan opfatter du det danske politi sammenlignet med det amerikanske?

- Det er slet ikke lige så stort et problem herhjemme som i USA. Men på grund af min hudfarve er det vigtigt for mig at være her en dag som i dag. Selvom jeg bor i Danmark og betegner mig selv som dansker, så har jeg stadig den farve, som jeg har. Derfor synes jeg, at det er super vigtigt at støtte, siger hun.

Linnea var også mødt op sammen med sin datter med skiltet 'Lighed og retfærdighed for alle'. Foto: Anthon Unger
Linnea var også mødt op sammen med sin datter med skiltet 'Lighed og retfærdighed for alle'. Foto: Anthon Unger
 

Mange år siden slaveriet, men stadig forskelsbehandling
Tæt ved ladvognen møder vi 43-årige Linnea, der er mødt op sammen med sin datter.

- Vi er her i solidaritet. Det kan ikke være rigtigt, at der er så stor ulighed og forskelsbehandling. Vi er her både for den konkrete sag med George Floyd, der døde i politiets varetægt, men vi er her også, fordi der generelt bliver begået en masse forbrydelser og overgreb mod mennesker - også i Danmark, fortæller Linnea.

- Det kan jo ikke være rigtigt, at der stadig er sådan en forskelsbehandling så mange år efter, at slaveriet er ophævet. Det er relevant i hele verden - også i Danmark.

- Nogle siger, at det i stedet burde hedde 'All Lives Matter'?

- Ja altså, jeg har skrevet på mit skilt, at der skal være retfærdighed for alle. Også for homoseksuelle, LGBT+ personer.

Billedgalleri fra Black Lives Matter Demonstration

1 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
2 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
3 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
4 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
5 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
6 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
7 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
8 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
9 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
10 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
11 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
12 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
13 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
14 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
15 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
16 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
17 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
18 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
19 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
20 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
21 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
22 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
23 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger
24 af 24  Black Lives Matter demonstration i København. 31. maj 2020. Foto: Anthon Unger