21-årig ror over Atlanten

Briten Jasmine Harrison brugte 70 døgn på at ro over Atlanterhavet og er nu den yngste kvinde, der ved egen kraft har krydset et ocean

Svømmeinstruktøren og bartenderen Jasmine Harrison afsluttede lørdag en ensom, udmarvende rejse tværs over Atlanterhavet, da hun med et sidste åretag drev sin specialkonstruerede robåd ind i til kajen i den Engelske Havn på øen Antigua i Caribien.

Den 21-årige brite blev dermed den yngste kvinde, der har roet over et ocean. Det skriver New York Times.

Turen på cirka 4.800 kilometer tog 70 dage, tre timer og 48 minutter. Harrison roede 12 timer dagligt på turen, som begyndte på De Kanariske Øer. To gange blev hun slynget overbord i hårdt vejr, og en tidlig morgen var hun tæt på at kollidere med et skib, skriver New York Times.

Ur i gave
Harrisons fartøj vejer 250 kilogram, og det kræver i hårdt vejr sin kvinde at sikre fremdrift kun ved hjælp af årer, men den unge brite stod altså strabadserne igennem og blev hyldet ved ankomsten med et banner med påskriften 'Ny verdensrekord'.

Turen over Atlanten er sponsoreret af spiritusproducenten Talisker og bærer navnet 'Talisker Whisky Atlantic Challenge'. Der er ingen pengepræmie, men de, der gennemfører turen, modtager et kostbart armbåndsur i gave.

- Jeg gør det måske igen, sagde Harrison lørdag aften ifølge New York Times.

- Men faktisk kunne jeg tænke mig at give muligheden til andre og at inspirere dem til at gøre turen.

- Lige nu er jeg bare ivrig efter at finde ud af, hvordan resten af mit liv vil blive, sagde Jasmine Harrison.

Rasmus Byriel Iversen træner stadig i december i World Tour-holdet Lotto-Soudals trikot, men det professionelle eventyr er i denne omgang slut fra nytår. Foto: Anders Brohus. Sport Rasmus åd sin karriere i stykker

Angela Madsen mistede livet på Stillehavet. Arkivfoto: Feng Li/Getty Images Anden sport Døde under vildt rekordforsøg

Roede fra Portugal til Cuba
Efter at have tilbragt 74 døgn i en robåd på Atlanterhavet og tilbagelagt cirka 4200 sømil (knap 7800 kilometer) gik de udmattede roere den 12. maj i land i Cuba, fortæller skipper Jakúp Jacobsen Foto: Rowforwater.org Samfund Københavner ror fra Europa til Cuba

33 kommentarer
Vis kommentarer