211 mystiske arter opdaget: Se den nysende abe og den gående fisk

WWF har opdaget over 200 forskellige, nye arter i den østlige Himalaya-region. Se den nysende abe og den gående fisk herunder

Den såkaldte 'gående fisk' kan klare sig fire dage på land og kan sågar bevæge sig (Foto: Henning Strack Hansen)
Den såkaldte 'gående fisk' kan klare sig fire dage på land og kan sågar bevæge sig (Foto: Henning Strack Hansen)

Dyre- og planteelskere har fået lidt mere at nørde med i fremtiden takket være et fantastisk fund.

WWF har netop offentliggjort rapporten 'Hidden Himalayas: Asia’s Wonderland', der beskriver, hvordan Verdensnaturfondens forskere har fundet over 200 nye arter i den østlige Himalaya-region.

I alt er der opdaget 133 planter, 39 hvirvelløse dyr, 26 fisk, 10 padder, et krybdyr, en fugl og et pattedyr - den mystiske næseløbe abe, som du kan se herunder.

Artiklen fortsætter under billedet

Ifølge WWF er aben så uheldig at være udstyret med en næse, der vender opad. Det betyder, at den nyser hver gang, der falder regn.

Gående fisk
Derudover har den såkaldte dværgslangehovedfisk, der kan overleve på land i op til fire dage og bevæge sig på jorden, også skabt begejstring.

- Jeg er begejstret over, at denne region bliver ved med at overraske verden med dens rige natur. Samtidig er den hast, som opdagelserne finder sted med, opløftende, siger Ravi Singh, generalsekretær for WWF Indien og leder af WWF’s Living Himalaya-projekt ifølge WWF.

Den utraditionelle fisk har allerede fået navn 'den gående fisk'.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Henning Strack Hansen
Foto: Henning Strack Hansen
 

Himalaya-regionen er hjemsted for mindst 10.000 plantearter, 300 pattedyrsarter, 977 fuglearter, 176 krybdyrarter, 105 paddearter og 269 arter af ferskvandsfisk.

Det gør stedet til et af de mest biologisk mest varierede steder på jorden, ifølge WWF.

10 kommentarer
Vis kommentarer