22-årig forsøgte at rejse til Syrien fire gange

Desperat far - og Østjyllands Politi - kunne ikke forhindre ung mand i at rejse til Syrien. - Han kom jævnligt hos os, siger formanden for Grimhøj Moskéen Oussama El Saadi

Se interviewet med Oussama El Saadi fra Grimhøj Moskéen her. (Video: Ernst Van Norde)

Først i fjerde forsøg - 13. februar i år - lykkedes det en 22-årig mand fra det vestlige Aarhus at realisere sit ønske om angiveligt at kæmpe side om side med Islamisk Stat i Syrien. Inden da havde den unge mand, som jævnligt har haft sin gang i Grimhøj Moskéen i Brabrand, forgæves forsøgt at rejse ned til det livsfarlige konfliktområde tre gange inden for syv måneder.

Moskeen på Grimhøjvej i Brabrand ved Aarhus. Foto: Polfoto. Samfund - 20. feb. 2015 - kl. 20:54 Omstridt Aarhus-moske: Vi tager skarp afstand fra civile drab

Mandens familie med faren i spidsen kom dog på tværs i de tre første forsøg, hvor de på forskellig vis og i sidste øjeblik forhindrede den 22-årige i at tage det sidste skridt ind i konfliktens ragnarok.

- Det er korrekt, at han er kommet her i moskéen. Han var en venlig, stille og rolig fyr, som jeg dog ikke nåede at få et personligt kendskab til, siger formanden for Den Muslimske Sammenslutning og Grimhøj Moskéen, Oussama El Saidi, til Ekstra Bladet.

Vi rekrutterer ikke

Grimhøj Moskéen har i flere sammenhænge været under lup, fordi flere af de unge, som tidligere er rejst til Syrien for at deltage i konflikten har haft deres gang i moskéen. Det har endda været nævnt, at der eksisterede et egentligt rekrutteringsmiljø i og omkring moskéen for radikaliserede unge med ønske om at blive hellig kriger.

Oussama El Saidi tager skarpT afstand fra, at der skulle være et radikaliserende rekrutteringsmiljø i Grimhøj Moskéen.

Nyheder - 9. jan. 2015 - kl. 17:48 Fredagsbøn: Vi skal ikke sige undskyld

- Folk har lov til at rejse, hvorhen de vil, og vi kan ikke forhindre dem i at gøre noget kriminelt der, hvor de rejser hen. Men vi forsøger faktisk at forebygge, at de unge, der kommer her i moskéen, gør noget kriminelt i Danmark.

- Vi gør også alt, hvad vi kan for, at de unge lærer at forstå vores religion på den rigtige måde. Den opfordrer hverken til vold eller kriminalitet, siger Oussama El Saidi.

Kan ikke lukke totalt ned

Den muslimske frontfigur fremhæver det gode samarbejde, der har været mellem politiet, kommunen og folkene bag moskéen.

- Vi er danskere som alle andre og har derfor de pligter og rettigheder, der følger med. Vi vil beskytte Danmark og de værdier, vi har her i landet, og hvis nogen vil rejse til for eksempel Syrien for at beskytte en bror eller nogle værdier der, så kan vi ikke forhindre dem i det.

Se også: Pia K: Vi må ty til nødret

- Hvis nogen, der kommer her eller andre steder, vil kæmpe imod Danmark og vesten, så skal de ikke gøre det her i landet. Vi vil heller ikke opfordre dem til, at de gør det andre steder, men vi kan ikke tvinge dem til at lade være, siger Oussama El Saidi og tilføjer, at myndighederne trods det store arbejde med at forebygge at unge rejser til Syrien ikke har lukket totalt ned for trafikken.

- Det er umuligt, som han konkluderer med udgangspunkt i den konkrete sag.

Læs det store interview med faren til den unge Syrien-farer i EKSTRA eller i dagens avis.

104 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere