22-årig troede at hun var gravid: Døde tre uger senere

Make-up artisten Demi Wright fik først en lykkelig nyhed af lægerne, men glæde blev hurtigt vendt til sorg

Demi Wright havde gang i en lovende karriere hos kosmetikgiganten Lancôme. Hun blev kun 22 år. (Foto: SWNS).
Demi Wright havde gang i en lovende karriere hos kosmetikgiganten Lancôme. Hun blev kun 22 år. (Foto: SWNS).

Efter at have lidt af rygsmerter i et stykke tid søgte 22-årige Demi Wright fra den engelske by Colchester i november hjælp på et lokalt sygehus.

Den unge make-up artist, der arbejdede for kosmetikgiganten Lancôme, havde desuden ubehag i den ene side, men blev beroliget af lægerne, da blodprøver viste et forhøjet tal for et hormon, der udskilles i forbindelse med graviditet.

Demi Wright blev henvist til hospitalets fødeafdeling for videre behandling og fik besked om at hun var gravid:

- Vi undrede os for Demi tog p-piller og der var ikke nogen fysiske tegn på, at hun skulle være gravid, fortæller hendes far, Chris, til den engelske avis Metro.

Demi med kæresten Mitch. (Foto: SWNS).
Demi med kæresten Mitch. (Foto: SWNS).
 

Den unge kvinde blev scannet, men lægerne kunne ikke se et foster og troede på det tidspunkt, at Demi Wright var blevet gravid udenfor livmoderen. Samtidig gik det hurtigt ned ad bakke med make-up artistens helbred.

Først på dette tidspunkt opdagede lægerne en 12 centimeter lang ondartet tumor på den 22-årige kvindes lever. De måtte overbringe Demi den triste nyhed om at kræften ikke kunne kureres:

- Da hun fik overbragt meldingen satte hun sig op i sengen og så lægen i øjnene. Vi kunne mærke, at det var en svær situation for ham også. Demi spurgte ham ligeud om hun skulle dø og med lidt flere - og andre - ord, var svaret ja. Jeg brød fuldstændig sammen og det endte med at hun måtte trøste mig. Min datter gav mig et stort knus og sagde at alt nok skulle ordne sig, forklarer faderen Chris Wright.

Den 22-årige kvinde ses her i sygesengen kort før hun døde af kræftsygdommen. (Foto: SWNS).
Den 22-årige kvinde ses her i sygesengen kort før hun døde af kræftsygdommen. (Foto: SWNS).
 

- På trods af at hun havde svære smerter i dagene efter, klagede hun aldrig og hun græd ikke en eneste gang over sin skæbne, fortæller Chris Wright.

Demi døde blot tre uger efter meldingen om at hun var gravid.

34.000 danskere bliver ramt hvert år - tjek dig selv for de skjulte symptomer for kræft, før det er for sent. Læs her hvilke symptomer du ikke må overse.

47 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere