225 meter lang togstation er åbnet

Ringstedbanen er fredag blevet indviet. Som Danmarks første jernbane giver den mulighed for højhastighedstog

Det første tog på den nye bane. Foto: Martin Sylvest
Det første tog på den nye bane. Foto: Martin Sylvest

Se flere billeder af åbningen under artiklen.

Med kronprins Frederik som æresgæst har Banedanmark fredag indviet det sæt skinner, der i fremtiden skal fragte togpassagerer med op til 250 kilometer i timen mellem København og Ringsted.

Den nye strækning med navnet Ringstedbanen går fra Ny Ellebjerg i København gennem en ny station ved navn Køge Nord til Ringsted.

Den løber udenom den traditionelle strækning over Høje-Taastrup, der ligger længere mod nord på den københavnske vestegn, og Roskilde.

Banen bygges, så den kan håndtere tog med op til 250 kilometer i timen. Det bliver dog først aktuelt ude i fremtiden. I første omgang vil DSB ikke sætte fuld gas på de tog, der skal køre på strækningen.

Alligevel er de 105.000 ton jern, 180.000 sveller og 270.000 ton skærver, der tilsammen udgør banen, den første jernbane i Danmark, som er klar til højhastighedstog. Hele strækningen er elektrificeret.

Ifølge det regionale mediehus Sjællandske bliver tidsbesparelsen i første omgang dog begrænset.

I første omgang bliver rejsetiderne mellem Ringsted og København i myldretiden om morgenen den samme, som før banens åbning.

15. december skifter DSB køreplan og går dermed op i fart. Her barberes fem minutter af rejsetiden mellem København og Ringsted. På ruten mellem Næstved og København blive rejsetiden ni minutter kortere.

Ifølge Banedanmarks direktør Per Jacobsen. bliver den helt store gevinst dog, at det bliver nemmere at undgå forsinkelser.

- Den gør jernbanen til og fra København mere effektiv og mere robust. Vi får med den nye bane mulighed for en meget bedre køreplan, flere tog og færre forsinkelser, siger han i en pressemeddelelse.

Normalt er hastighedsgrænsen på danske jernbaner 180 kilometer i timen.

Banen blev besluttet i 2009 i Folketinget. Siden 2010 er banen og den tilhørende station blevet anlagt. Det har kostet over ni milliarder kroner at anlægge banen.

Køge Nord Station blev indviet fredag 31. maj sammen med den nye højhastigehdsbane. Foto: Martin Sylvest
Køge Nord Station blev indviet fredag 31. maj sammen med den nye højhastigehdsbane. Foto: Martin Sylvest

Køge Nord Station består af en 225 meter lang gangbro, som går hen over Køge Bugtmotorvejen og den nye højhastigbane. Foto: Martin Sylvest
Køge Nord Station består af en 225 meter lang gangbro, som går hen over Køge Bugtmotorvejen og den nye højhastigbane. Foto: Martin Sylvest

Kronprinsen vises rundt på den nye station ved Køge af Banedanmarks direktør Per Jacobseb og projektdirektør Jette Aagaard. Foto: Martin Sylvest
Kronprinsen vises rundt på den nye station ved Køge af Banedanmarks direktør Per Jacobseb og projektdirektør Jette Aagaard. Foto: Martin Sylvest

Kronprins Frederik indvier højhastighedsbanen mellem Ny Ellebjerg og Ringsted. Foto: Martin Sylvest
Kronprins Frederik indvier højhastighedsbanen mellem Ny Ellebjerg og Ringsted. Foto: Martin Sylvest

En afventende kronprins ved spor 6-7. Mon toget er forsinket? Foto: Martin Sylvest
En afventende kronprins ved spor 6-7. Mon toget er forsinket? Foto: Martin Sylvest

Premieretoget ved Køge Nord Station. Foto: Martin Sylvest
Premieretoget ved Køge Nord Station. Foto: Martin Sylvest
 

142 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere