2300 år gammelt brætspil fundet i kinesisk gravkammer

Et brætspil, som ingen har spillet i 1500 år, er dukket op i et ellers fuldstændig plyndret gravkammer i Kina. Ingen kender spillets regler

Stykker fra et mystisk brætspil, som ikke er blevet spillet i 1500 år, er blevet opdaget i et gravkammer i nærheden af byen Qingzhou i Kina.

I det 2300 år gamle gravkammer fandt arkæologerne en terning lavet af dyretand med 14 sider, 21 rektangulære spillebrikker med tal og en ødelagt flise, som engang var en del af en spilleplade.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se et billede af den 14-sidede terning:

En rekonstrueret udgave af flisen viser, at den var »dekoreret med to øjne, omgivet af et mønster af skyer og torden,« skriver forskerne i den videnskabelige artikel, som for nylig blev udgivet i tidsskriftet Chinese Cultural Relics.

Gravkammeret er 100 meter langt og er blevet plyndret i stor udstrækning, men spillet har altså fået lov til at blive liggende.

Terningens 14 sider er nummereret fra 1 til 6 på gammel kinesisk skrift. Hvert nummer forekommer to gange på terningen, mens to af siderne er blanke, fortæller forskerne, som mener, at terning og brikker har været en del af spillet 'bo'.

Se arkæologer grave I 2.000 år gammel offermose i Nordjylland

Et spil, som ikke har været spillet i 1500 år, hvorfor forskerne er usikre på dets regler – et 2200 år gammelt digt af en mand ved navn Song Yu giver dog en ide om brætspillets indhold:

- Then, with bamboo dice and ivory pieces, the game of Liu Bo is begun; sides are taken; they advance together; keenly they threaten each other. Pieces are kinged, and the scoring doubled. Shouts of 'five white!' arise.

Gravkammeret blev udgravet i 2004 af arkæologer fra Qingzhous kommunale museum og Shandong Provincial Institute of Cultural Relics and Archaeology. Fundene blev første gang rapporteret på kinesisk i 2014 i tidsskriftet Wenwu, men er netop blevet oversat til engelsk.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Arkæolog: Tutankhamons grav kan rumme hemmeligt kammer med Nefertiti

2.500 år gamle tatoveringer fundet på mumie