25-årig gift med 70-årig mand: 'Hvad er problemet?'

Det hører ikke til sjældenhederne, at folk forveksler Stefanis mand med hendes far

Parret får mange kommentarer for at være 25 og 70 år. Foto: Barcroft Media
Parret får mange kommentarer for at være 25 og 70 år. Foto: Barcroft Media

Med 45 år i mellem sig får Stefani og hendes mand, Don Walper, mange blikke, når de går sammen.

Specielt når de har deres toårige søn med.

Det er nemlig ikke så sjældent, at folk tror, at 70-årige Don er hendes far.

Men parret fra Canada har altså været sammen i fem år, er gift og har en søn sammen.

Det fortæller de til Mirror.

- Folk på gaden kigger altid et par gange eller kommer med kommentarer. De kan finde på at sige 'se, en bedstefar ude med sit barnebarn,' når jeg går med min søn, fortæller Don.

Selvom parret har fuld støtte fra familien nu, indrømmer Stefani at hendes familie i starten havde det svært med, at hun havde fundet sig en så meget ældre ægtemand.

De var bekymrede for, hvor længe han mon ville kunne være i den 25-årige kvindes liv.

Men frygten for fremtiden er ikke noget, der hæmmer parret.

- Vi har valgt ikke at skjule vores forhold, fordi hvorfor skulle vi gøre det, fortæller hun.

Kærlighed fra starten af
Parret mødtes på den bar, hvor Stefani Walper arbejder, og ifølge den unge kvinde var det kærlighed ved første blik.

- Jeg elskede ham fra det sekund, jeg så hans ansigt. Det var superunderligt, fordi alle andre sagde, at han jo var meget ældre. Jeg tænkte bare, at han var rigtig flot. Og jeg ved ikke, men det gjorde mig bare glad, da han kom ind.

Stefanis familie var ikke glade for forholdet i starten, men da parret fortalte, at de skulle giftes, kom de over på Dons side.

Men hadefulde kommentarer har fulgt parret gennem hele deres forhold.

- Folk har ofte sagt 'jeg vil bede for dig. Du er en i en meget skræmmende situation. Du har brug for hjælp for at komme ud af det her giftige forhold', men jeg har en mand, der fylder benzin på bilen, han giver mig blomster, han sender altid søde beskeder, og han giver mig massage hver aften efter arbejde.

Don er på samme måde meget afslappet omkring folks holdninger til parret.

- Jeg tænker ikke, at vi skal bevise noget. Vi skal leve vores liv på den bedste måde, og vi skal opdrage vores søn så godt, vi kan.

162 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere