Annonce:
Annonce:

2500 sæler af truet art skyller døde op på russisk kyst

Ifølge russiske myndigheder er massedød blandt kaspiske sæler den mest omfattende i løbet af ti år

Undersøgelser er fortsat i gang, og antallet af døde sæler i Dagestan kan stige. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Undersøgelser er fortsat i gang, og antallet af døde sæler i Dagestan kan stige. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Omkring 2500 døde sæler er skyllet op på kysten i den russiske republik Dagestan ud til Det Kaspiske Hav.

Det oplyser russiske myndigheder søndag.

Fundene er blevet gjort i og omkring kystbyen Makhatjkala, som er hovedstad i republikken.

Lørdag var der meldinger om omkring 700 døde sæler, men det tal er altså steget markant.

Dødsårsagen er ukendt, og der er fortsat undersøgelser i gang. Derfor kan dødstallet stige.

- Dette er den største massedød blandt kaspiske sæler i de seneste ti år, oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet Tass.

- Årsagen vil blive fastslået efter yderligere laboratorietest af det patologiske materiale fra de døde dyr.

Særlig beskyttelse
Den kaspiske sæl er en truet dyreart og under særlig beskyttelse.

Sælbestanden har igennem årtier lidt under overdreven jagt og negative følger af industriforurening.

Bestanden af kaspiske sæler er faldet med omkring 90 procent de seneste 100 år. Det oplyser dyrerettighedsorganisationer.

For omkring en måned siden - inden den seneste massedød - lød vurderingen fra eksperter, at der var omkring 68.000 kaspiske sæler tilbage. Tidligt i det 20. århundrede var der omkring en million.

Estimaterne varierer dog en hel del.

Det Kaspiske Hav er verdens største indlandshav. Det er omgivet af Rusland, Kasakhstan, Aserbajdsjan, Iran og Turkmenistan.

Republikken Dagestan er den østligste i regionen Nordkaukasus, hvor der bor mange forskellige etniske grupper. I perioder har der været en del uro og spændinger i regionen.

For omkring en måned siden blev over 130 sæler fundet døde på Kasakhstans kyst ud til Det Kaspiske Hav.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Har dansk spiontjeneste ofret sin mand?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: