26-årige Line: - Jeg skal tænke mere over, hvad jeg har på

26-årige Line Petersen har oplevet så mange krænkelser, at hun har måttet ændre på sine arbejdsrutiner

26-årige Line Petersen har oplevet adskillige mænd, der er gået over grænsen, når hun har været på arbejde. Foto: René Schütze
26-årige Line Petersen har oplevet adskillige mænd, der er gået over grænsen, når hun har været på arbejde. Foto: René Schütze

For et år siden blev hele verden ramt af en bølge af historier om kvinder, der på den ene eller anden måde var blevet udsat for seksuelle krænkelser.

En undersøgelse blandt medlemmerne hos HK/Privat har vist, at problemet i stort omgang gør sig gældende på danske arbejdspladser, hvor kollegaer kommer med udtalelser, der kan være krænkende på modtageren.

Se også: Kolleger til kvinde: 'Har du ondt i halsen - så skal du sutte noget pik'

Men det er ikke kun kollegaer, der kan være afsender bag seksuelle krænkelser på arbejdspladsen.

26-årige Line Petersen fra Aalborg har nemlig i årevis i forskellige jobsituationer oplevet, at kunder gik over grænsen med deres sprogbrug eller adfærd.

-  Da jeg arbejdede i en bager, kunne jeg godt få kommentarer som 'hva så, har du nogle gode nødder på dine boller'. Og da jeg arbejdede som salgsassistent og skulle fylde varer op, kunne jeg godt opleve at få et klap i røven, når jeg bukkede mig ned, fortæller hun.

Bliver sat på skødet
På det tidspunkt var hun ikke fyldt 18 år endnu, men hun måtte altså lægge ører og krop til grænseoverskridende adfærd fra kunder, som tilsyneladende havde taget fejl af, hvad man kan tillade sig over for ansatte i almindelige butikker.

Og senere, hvor hun har arbejdet som tjener, har hun også oplevet gæster, der er gået lidt for tæt på.

- Når der har været firmajulefrokoster, kan der komme lidt for meget snaps indenbords, og der har jeg prøvet at blive hevet ned på skødet af gæsterne og sådan noget, fortæller hun.

Selvom det er kunder og gæster, der er gået over grænsen, har de kedelige oplevelser betydet, at Line selv har måttet ændre på sin adfærd.

- Som tjener overvejer man selvfølgelig altid, hvilket tøj man har på, men jeg tænker ekstra meget over det nu. Normalt kan jeg godt lide at arbejde i løbebukser som tjener, fordi det er lidt mere behageligt, men hvis jeg ved, at jeg skal servere til en julefrokost, tager jeg ikke løbebukser på, fordi det er min erfaring, at det rent faktisk inviterer til, at de synes, det er i orden at klappe mig i røven, fordi det er bukser, der sidder stramt, siger hun.

Line Petersen må selv tage forholdsregler for ikke at blive krænket på jobbet. Foto: René Schütze
Line Petersen må selv tage forholdsregler for ikke at blive krænket på jobbet. Foto: René Schütze
 

Tør ikke vende ryggen til
Line Petersen fortæller, at hun ved siden af studiet på Aalborg Universitet stadig arbejder som tjener, og hun understreger, at hun generelt er glad for at arbejde som tjener.

Men hun er fortsat nødt til at være opmærksom på, at hun ikke bliver til genstand for krænkelser fra gæsterne.

- Hvis det er et højrøstet selskab, hvor humøret er højt, vender jeg ikke ryggen til. Og jeg kan mærke en utryghed, hvis der er mange mænd i et selskab, og jeg er alene, siger Line Petersen.

- Så det har givet en grundlæggende utryghed, at jeg ikke bare kan passe mig arbejde og være smilende, som jeg ellers altid er.

Siger mere fra
Hun har dog oplevet, at #metoo-bevægelsen har haft en effekt, så det igen er blevet en smule mere trygt at tage på arbejde.

- Jeg er selv blevet mere opmærksom på det, så jeg tør sige fra nu og bede folk om at lade min krop være, når jeg er på arbejde. Jeg kan også mærke, at folk er mere modtagelige over for, at man siger fra. Og ved sidste års julefrokost-sæson, hvor #metoo var på sit højeste, synes jeg heller ikke, at der var en lige så høj grad af chikane, som der har været tidligere år, fortæller hun.

Se også: Ekstra Bladet: Derfor sætter vi fokus på #metoo

Det kan dog stadig være svært at sige fra uden efterfølgende at blive latterliggjort, oplever Line Petersen.

- Vi er nødt til at tale om, at der er det her kæmpe tabu. Enten siger man slet ikke fra, fordi man ikke tør og man er bange for de konsekvenser, det kan have for ens arbejde. Og ellers siger man ikke fra, fordi man risikerer at blive mødt med jokes og hån. Og det gør rigtig ondt i maven på mig, at man ikke har lov til at sige fra, hvis der er én, der overskrider ens personlige grænse.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Vil imponere vennerne
Som i Line Petersens tilfælde er det ofte mænd, der står bag overskridende seksuel adfærd. Ifølge Kenneth Reinicke, der er lektor på RUC og forfatter bag den kommende bog 'Mænd der krænker kvinder', sker krænkelser overalt i samfundet, men det sker i særdeleshed til julefrokoster og i nattelivet på grund af den situation, mændene befinder sig i.

- De gør det for at vise sig over for andre mænd. Særligt når det foregår i grupper på diskoteker, festivaler og barer, så handler det også ofte om, at grunden til, at en mand står og chikanerer, er, at han ønsker at blive hædret af mine mandlige venner, siger han til Ekstra Bladet.

 

Mandag den 8. oktober inviterer Meta Film og Ekstra Bladet til et stort event i Imperial i København klokken 16-18. Her sætter vi fokus på #metoo med blandt andre Helle Thorning-Schmidt, Thure Lindthardt og Merete Riisager på scenen, og du kan være heldig at få 2 billetter.

Han forklarer, at der hos mange mænd også ligger en indgroet forståelse af, at de har lov til at komme med de seksuelle hentydninger, som mange kvinder altså opfatter som krænkende.

- Mange mænd føler sig faktisk berettiget til at kommentere og stille spørgsmål til kvinders kroppe. Og jeg tror, at der er mange mænd, der simpelthen ikke er bevidste om, at det de gør, også er krænkende, siger Kenneth Reinicke.

Mindre skyldfølelse
Det seneste år med #MeToo-bevægelsen kan dog have haft en betydning for den forestilling, idet ikke alene mændene men også kvinderne er blevet opmærksomme på, at det, der foregår, rent faktisk kan være krænkende.

- Der er kommet et mindre fokus på skyldfølelsen hos den enkelte og et større fokus på kulturen. Og det meget interessante er, at det, der førhen bare kunne italesættes som drengerøvsadfærd, nu i større udstrækning kan blive diskuteret som en krænkelseshændelse, forklarer han.

Men #MeToo-bevægelsen har dog på ingen måde fjernet problemet fuldstændig. Det kan nemlig stadig være svært altid at finde ud af, hvornår noget bare er en del af den kultur, man omgås i, og hvornår der er tale om en krænkelse.

- Jeg tror, mænd skal være bedre til at afkode, om den kvinde, man skal til at sige noget til, mon har lyst til at få sådan en kommentar, siger han.

Og samtidig bør man gøre op med sig selv, om man har taget del i en krænkende adfærd.

- Mange mænd - også dem der vil sige, at de aldrig har voldtaget nogen eller lignende - bør stoppe op og spørge sig selv, om de ikke også nogle gange med deres handlinger eller reaktioner er med til at blåstemple chikanen, siger Kenneth Reinicke.

Produktionsselskabet Meta Film, som Ekstra Bladet samarbejder med for at sætte fokus på #metoo, har lavet en mosaik med 100 skuespillere, der genfortæller krænkelses-beretninger fra andre mænd og kvinder. Se mosaikken her.

109 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere