27-årig afroamerikaner skudt af politiet: Sov i sin bil

En ung mand blev fredag skudt og dræbt af politiet, da han modsatte sig anholdelse efter at have sovet i sin bil i en drive-thru i Atlanta i USA

En 27-årig afroamerikaner blev fredag skudt og dræbt af politiet i Atlanta. Det sker i en tid, hvor demonstrationer for sortes rettigheder har bredt sig fra USA til flere steder i verden. Her ses en demonstrant under en demonstration i Minneapolis 12. juni. Foto: Kerem Yucel/Ritzau Scanpix

En sort amerikaner ved navn Rayshard Brooks blev sent fredag aften skudt af politiet i byen Atlanta, Georgia, i USA.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder Time Magazine.

Politiet blev sendt ud for at undersøge meldinger om en mand, som sov i sin bil på en parkeringsplads og derved blokerede en Wendys (fastfoodrestaurant, red.) drive-thru.

Her fandt de den 27-årige afroamerikaner Rayshard Brooks. Den unge mand var påvirket af alkohol og modsatte sig anholdelse, hvorefter politiet skød og dræbte ham.

Lørdag oplyser de lokale myndigheder, at Rayshard Brooks død vil blive efterforsket.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Black Lives Matter-demonstrationerne har spredt sig til flere lande, herunder Storbritannien, Frankrig og Danmark. Billedet her er taget i Seattle, Washington, i USA 12. juni. Foto: Lindsey Wasson/Ritzau Scanpix

Døde med knæ på halsen
Drabet sker i en tid, hvor hundredtusinder amerikanere demonstrerer for sortes rettigheder og mod politivold.

Demonstrationerne brød ud, kort efter at afroamerikaneren George Floyd 25. maj døde efter en anholdelse i Minneapolis, hvor den hvide betjent Derek Chauvin sad på ham og pressede sit knæ ned mod Floyds hals- og nakkeregion i næsten ti minutter, så han ikke kunne få luft.

De fire betjente, som var indblandet i anholdelsen, er alle blevet fyret. Derek Chauvin står over for tre sigtelser for forskellige grader af drab.

De tre andre betjente er også sigtede for medvirken til drab.

Demonstrationerne har spredt sig til flere steder i verden, herunder Danmark. I nogle tilfælde er de fredelige protester blevet efterfulgt af sammenstød med politiet eller natlige ildspåsættelser og plyndringer.

Se også: Demonstranter og politi i voldsomt sammenstød i Paris

Se også: Historiker om fjernelse af statuer: Vi bliver dummere af det

Se også: Trump afviser udbredt racisme: Der vil altid være brodne kar

Politiet er massivt til stede. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 13. jun. 2020 - kl. 14:23 Demonstranter i karambolage med britisk politi