284 Thailand-turister er stadig strandet i Stockholm: - Jeg vil bare gerne hjem nu

Det fly, der skulle bringe passagerer hjem fra Thailand, er ikke afgået som planlagt. Danske turister er stadig strandet i Stockholm

Der er tekniske problemer med det fly, som her til morgen skulle fragte 284 passagerer hjem til Danmark fra lufthavnen i Stockholm. Foto: All Over Press
Der er tekniske problemer med det fly, som her til morgen skulle fragte 284 passagerer hjem til Danmark fra lufthavnen i Stockholm. Foto: All Over Press

Søndag eftermiddag strandede 284 turister, der kom fra Thailand, i Arlanda Lufthavn i Stockholm. Det oplyste pressechef i TUI, Christian Grandjean, til Ekstra Bladet.

Et fly skulle have fløjet passagerne hjem klokken ti her til morgen, men der har været tekniske problemer omkring afgangen. Det oplyser flere passagerer til Ekstra Bladet.

Pressechefen bekræfter over for Ekstra Bladet, at flyet ikke er afgået som planlagt.

- Det fly, der skulle have fragtet passagererne hjem, der mellemlandede uhensigtsmæssigt i Stockholm i går, fik tekniske problemer. Det skulle have været fløjet klokken ti, men er ikke afgået som forventet, siger han.

Christian Grandjean oplyser, at flyet har en forventet afgang senere i dag klokken 17.30. 

- Lige nu bliver passagerne tilbudt frokost, og vi har sendt ekstra personale til lufthavnen, der kan hjælpe med at koordinere og hjælpe med de behov, der naturligvis opstår omkring den her kedelige forsinkelse.

- Det er både hvordan de kommer videre fra København, og hvad muligheden er for kompensation og eventuelle klager, siger Christian Grandjean.

Ekstra Bladet har snakket med Kim Sønderholm, der er en af de 284 passagerer. Han fortæller, at de er ude af det fly, der skulle være afgået klokken ti.

Passagerne boardede klokken 9.30, og har siddet i flyet i omkring to timer.

- Det er fuldstændig sort. Vi har siddet i flyet bare for at komme ud igen. Der har været råb og skrig. Og de har slukket for strømmen, fordi de skulle undersøge motoren. Jeg vil tro, der var 40 grader i kabinen til sidst, siger Kim Sønderholm.

- Så der er dårlig stemning?

- Jeg synes det bærer derhen af. I går tog folk det forholdsvist pænt - alt taget i betragtning. Men nu begynder folk at være gnavne for at sige det mildt. Jeg vil bare gerne hjem nu, fortæller Kim Sønderholm.

Pressechefen i TUI er i gang med at undersøge, om passagerne kan få kompensation, hvis de vælger at tage hjem fra Stockholm på anden vis.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen