292 år gammel kro sat til salg

Svogerslev Kro, der blev grundlagt helt tilbage i 1727, er til salg for 6,75 millioner kroner

Svogerslev Kro skal have nye ejere. Foto: Svogerslev Kro
Svogerslev Kro skal have nye ejere. Foto: Svogerslev Kro

Kunne man tænke sig en kro, der kan dateres helt tilbage til 1600-tallet, er det nu, man skal finde pengepungen frem.

Svogerslev Kro, der ligger lidt uden for Roskilde, er nemlig blevet sat til salg for 6,75 millioner kroner.

Kroen har været ejet af Hanne og Flemming Pedersen siden 1984, men siden 2011 er det deres søn Kim Frost, der har forpagtet kroen.

Men sådan bliver det formodentlig ikke ved med at være:

- Vi er 73 år nu, og nu vil vi gerne slappe af. Kim vil gerne lave noget andet, måske fordi han har set sine forældre forpagte kroen hele sit liv, siger Hanne Pedersen til Ekstra Bladet.

- Vi er ganske afklarede med det, selvom vi har haft kroen i mange år.

Historisk
Kroens hovedbygninger kan dateres helt tilbage til 1600-tallet, hvor den tilhørte grevskabet under Ledreborg.

I 1727 fik kroen status som 'Kongelig Priviligeret Postkro' - det betyder, at kroen dengang havde pligt til at til at tage imod enhver rejsende. Til gengæld måtte de lave brændevin og brygge øl uden afgifter.

Og nu sælger ægteparret, der har ejet stedet de 37 år, altså den ældgamle kro for 6,75 millioner kroner.

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere