30 mand arbejder netop nu på højtryk for at holde vandet tilbage fra en å i Thisted, som er tæt på at gå over sine bredder.
Åen løber under Thisted, og de nærliggende kolonihaver og dele af Thisted by er i fare for oversvømmelse, skriver TV Midtvest.
- Hvis vandet fortsætter med at stige, så kan det ikke udelukkes, at det sker, siger Lars Enevoldsen, indsatsleder for Nordjyllands Beredskab til mediet.
Da vi fanger ham igen lidt senere på eftermiddagen har beredskabet fået bedre styr på situationen.
- Indtil videre er det ikke nået til et niveau, hvor det er nødvendigt at evakuere folk. Vi har lagt sandsække og sore mobile dæmninger ud ved bredden. Vi regner med, at det kan holde, som det ser ud nu, Men hvis der lige pludselig kommer et skybrud, er situationen en anden, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Lars Enevoldsen til Ekstra Bladet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.