Annonce:
Annonce:

30 russere er døde af alkoholforgiftning

Dødstallet stiger i den russiske Orenburg-region, hvor der er giftigt alkohol i omløb

Russiske efterforskere undersøger beholdere, der kan indeholde giftigt alkohol. Billedet er frigivet af den efterforskningsenhed, der er på opgaven. Foto: Investigative Committee Of Russi/Reuters
Russiske efterforskere undersøger beholdere, der kan indeholde giftigt alkohol. Billedet er frigivet af den efterforskningsenhed, der er på opgaven. Foto: Investigative Committee Of Russi/Reuters
Annonce:
Følg Samfund

Den giftige alkohol, der er blevet solgt i Orenburg-regionen i Rusland nær grænsen til Kasakhstan, koster stadig flere mennesker livet.

Tidligere lørdag sagde myndighederne, at 26 mennesker er døde.

Lørdag aften skriver Tass, at dødstallet er steget til 30.

23 mennesker er fortsat indlagt. Af dem er fem i respirator, skriver Tass.

De første oplysninger om farlig alkohol i omløb i området kom den 7. oktober.

Da sagde myndighederne, at 28 mennesker var blevet syge af alkohol.

Men ingen blev meldt døde.

Seks mennesker er anholdt i sagen. De mistænkes for at have solgt det farlige alkohol, hovedsagelig i byen Orsk.

Den regionale guvernør i Orenburg har nu udsendt en erklæring, hvor han appellerer til alle om at lade være med at købe alkohol.

Guvernøren, der hedder Denis Pasler, siger, at der har været en omfattende inspektion i butikker, der sælger alkohol, for at fjerne det giftige sprøjt.

- Indtil vi har alle resultater, kan det være livsfarligt at drikke alkohol, advarer guvernøren.

Myndighederne i Orenburg, der ligger 1500 kilometer sydøst for Ruslands hovedstad, Moskva, siger, at de har konfiskeret over 1200 flasker.

De konfiskerede flasker ser dog med det blotte øje ikke ud til at adskille sig fra flasker, der har fået lov at blive på butikshylderne.

Men i Rusland må alkohol kun sælges, hvis flasken har et officielt id-nummer.

Det er ikke første gang, at der er alkoholforgiftning i Rusland.

Der har været gentagne tilfælde af alkoholforgiftning, særligt i regioner, hvor der er fremstillet alkohol af billigere, men livsfarlig alkohol fra industrien.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: