Annonce:
Annonce:

30 værnepligtige smidt ud: - Jeg har ikke tillid til dem

En sommerfest har fået en række bortvisninger til at rulle i det norske forsvar, hvor 30 værnepligtige er blevet smidt ud efter at have indtaget rusmidler

Annonce:
Følg Samfund

Ecstasy, kokain og marihuana. Sådan lyder opskriften på at få stoppet sin værnepligt - i hvert fald hvis man er i den norske livgarde.

Her er de nemlig blevet 30 mand færre, efter ledelsen fik nys om en privatfest, der blev holdt tidligere på sommeren. Her deltog i hvert fald fem værnepligtige, som har tilstået, at de indtog ulovlige rusmidler.

Siden har 25 andre tilstået, at de har indtaget ulovlige rusmidler i fri-weekender. Og selvom det i alle tilfælde er sket, imens de værnepligtige har haft fri, har man en nultolerance i livgarden.

Det skriver flere norske medier.

Har begået fejl
Garderchef hos Hans Majestet Kongens Garde (den norske livgarde, red.) Trond Robert Forbregd udtaler til NRK:

- Jeg har ikke tillid til de 30, som indrømmer brug af ulovlige rusmidler.

- De bliver taget hånd om på en grundig og god måde. Der er tale om pæne mænd og kvinder, som har begået en fejl. Og det har en konsekvens, men nu bliver de opsagt i løbet af en dag eller to efter at have været igennem de nødvendige procedurer.

Garderchefen mener ikke, at der er tale om et generelt problem, eller at flere er involveret i sagen.

- Alligevel skal vi ikke være naive. Vi følger også med i samfundsudviklingen. Vi må være ligeså kloge som resten af Forsvaret - på den måde at vi møder samfundsudviklingen med forebyggelse, men også kontrol og test.

Han oplyser, at der ikke er blevet foretaget politianmeldelser af de 30 værnepligtige.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: