300 år gammel lort fortæller nyt om danmarkshistorien

En 300 år gammel klump lort, fra bispegården i Aalborg, kan fortælle om kostvanerne og livsstilen i 1600-tallets Aalborg, skriver Kristeligt Dagblad.

I 1937 blev en klump lort fundet i Aalborg bymidte, da man rev en masse bygninger ned, for at bygge nyt. Men først nu er afføringsklumpen blevet analyseret - og den kan fortælle nyt om 1600-tallet.

Lorten er blevet døbt 'bispeklumpen', fordi den stammer fra Aalborg bys bispegård, som de nedrevne bygninger i Aalborg var placeret oven på.

Men lorten er måske lidt mere hellig, end først antaget. Lorten indeholder nemlig både bær og nødder, peberkorn og eksotiske frugter som figner og vindruer. Alle spisevarer som byens daværende biskop, Jens Bircherod, berettede om i hans dagbøger. Han var byens hellige overhoved fra 1694 til 1708. Det fortæller historiker for projektet på Moesgaard Museum, Jakob Ørnbjerg, til Kristeligt Dagblad.

- Han skrev nemlig dagbøger, om ’opulente middage’, og vi ved, at der på samme tid var en tysk apoteker i byen, som blandt andet rådede over Aalborgs største lager af peber og og figner, havde monopol på salget af urter og krydderier i byen, og i øvrigt havde en stor og eksklusiv kundekreds af både adelsfolk, rådmænd og præster, fortæller Jakob Ørnbjerg.

Der blev også fundet boghvede i bispeklumpen, som var lokal spise på Fyn, hvor biskoppen kom fra.

Bispeklumpen er pludselig også meget vigtig, da den nu kan bekræfte den internationalt orienterede livsstil, som har hersket i 1600-tallets slutning. Det fortæller arkæolog Jette Linaa til Kristeligt Dagblad.

-  Vi kan bruge vores resultater fra bispeklumpen, som et af de vigtige elementer til at komme endnu tættere på menneskelivet i både Aalborg og Danmark som helhed i den her periode, siger Linaa.

I en endnu ikke offentliggjort videnskabelig artikel om 'bispeklumpen', peger forskerholdet på, at facinationen er, at et lille peberkorn kunne komme hele vejen fra Indien, hvor peber kom fra dengang, og ende i Aalborg. Aalborg fungerede i tidsperioden som en sydindisk handelstation.

Se et billede af lorten her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter