Annonce:
Annonce:

300 saudiarabiske elever i USA får flyveforbud

Efter angreb gennemgås kontrolprocedurer i forbindelse med et saudiarabisk militært træningsprogram i USA

Annonce:
Følg Samfund

Omkring 300 saudiarabiske militære pilotelever i USA har fået forbud mod at flyve som led i en sikkerhedsoperation.

Det sker, efter at en 21-årig soldat fra det saudiarabiske luftvåben fredag dræbte tre personer og sårede otte andre på en flådebase i Florida.

Talsmænd for det amerikanske luftvåben siger til Reuters, at amerikanske efterforskere mener, at den 21-årige saudiarabiske soldat Mohammed Saeed Alshamrani handlede alene, da han gik til angreb på flådebasen i Pensacola i Florida, hvor han blev skudt og dræbt af en politimand.

Men angrebet har rejst spørgsmål om de militære relationer mellem USA og Saudi-Arabien - ikke mindst i forbindelse med krigen i Yemen og Saudi-Arabiens drab på klummeskriver på Washington Post Jamal Khashoggi sidste år.

Annonce:

Flyforbuddet for de 300 saudiarabere begyndte mandag, siger løjtnant Andriana Genualdi, som er talskvinde for flåden.

Der er for øjeblikket omkring 850 saudiarabiske studerende, som tager militære uddannelser i USA.

Den amerikanske forsvarsminister, Mark Esper, har tidligere bedt om en gennemgang af kontrolprocedurerne i forbindelse med et saudiarabisk militært træningsprogram i USA.

Flere fremtrædende politikere, blandt andre den republikanske senator Lindsey Graham, vil have træningsprogrammet suspenderet.

- Jeg kan godt lide allierede. Saudi-Arabien er en allieret, men der er noget grundlæggende helt galt her, siger Graham til Fox News.

- Vi bliver nødt til at suspendere det saudiarabiske program, indtil vi finder ud af, hvad der er foregået.

FBI er ved at undersøge, om den 21-årige saudiarabiske soldat handlede på egen hånd, 'eller om han var en del af et større netværk', siger Rachel Rojas, leder hos FBI i Florida.

Annonce:

- Vi vurderer på nuværende tidspunkt, at der var én gerningsmand, der udførte dette angreb, og der er ikke foretaget anholdelser i sagen.

Saudi-Arabien er en af USA's nærmeste allierede i Mellemøsten.

Saudi-Arabiens kong Salman har fordømt skyderiet og sagt, at gerningsmanden 'ikke repræsenterer det saudiske folk'.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: