300 ton tung kutter væltede: Den skulle bare vaskes og smøres

Stå altid til søs: Det gik nemlig helt galt, da fiskekutter skulle hales på land i Hvide Sand

Det gik ikke helt efter planen, da en 300 tong tung fiskekutter skulle hales på land i havnen i Hvide Sande.

Fartøjet skulle lige have en rask omgang vask og smøring, inden det atter skulle på havet for at fiske rødspætter og torsk.

Pludselig nægtede den genstridige kutter at lade sig hale længere mod land og satte atter kursen mod havet, inden den lagde sig på siden med et suk.

Her ligger RI 468 Juli-Ane fortsat.

- Nej, det var da lidt træls at se, at den pludselig kørte ud mod havnen igen. Sådan skulle det jo ikke lige have gået,  siger fiskeskipper Verner Møller til det lokale dagblad.

Trækker ud
Fiskeskipperen havde satset på at stå til søs fredag, men nu kommer der til at gå yderligere nogle dage før kutteren er sejlklar.

Dykkere har undersøgt bunden af skibet. Umiddelbart set det ikke ud til, at skibet har lidt større overlast.

Verner Møller ærgrer sig dog over, at han ikke har fået sat en bom op på havnen og taget penge fra alle de tilskuere, som har besigtiget det kuldsejlede skib og fotograferet det.

- Vi skulle have været hurtige og sætte en bom op her på havnen og have krævet en 20'er fra hver, der kom forbi i bil for at kigge på uheldet. Hvis vi også havde taget en 10'er fra hver, der tog billeder af kutteren, så havde det givet gode penge. For der har godt nok været mange nysgerrige forbi nordhavnen i løbet af dagen, siger Verner Møller til den lokale avis.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere