300.000 bliver indkaldt til boosterstik mod corona

Sundhedsministeren opfordrer samtidig børnefamilier til at få de 5- til 11-årige vaccineret

Følg Samfund

I denne uge bliver yderligere 300.000 indkaldt til boosterstikket med coronavaccine.

Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Borgere bliver indkaldt til det tredje stik fire en halv måned efter, de har modtaget det andet stik mod coronavirus.

Indtil videre har 2,5 millioner fået det tredje stik mod corona. Det svarer til 42,7 procent.

Sundheds- og Ældreministeriet opfordrer til, at borgere tager det tredje stik for at få bedre beskyttelse mod omikronvarianten af coronavirus og for at forhindre alvorlige forløb og indlæggelser.

Mandag blev der endnu engang sat rekord i antal nye smittetilfælde på et døgn. Der blev i alt registreret 16.164 antal nye smittede, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Er man blevet smittet, skal der gå en måned, før man kan blive vaccineret, skriver SSI på sin hjemmeside.

De kommende dage er der ifølge ministeriet omkring 380.000 ledige vaccinationstider i de regionale vaccinationscentre rundt om i landet.

Derudover er der mulighed for at få stikket hos praktiserende læger, på apoteker samt i private vaccinationscentre.

- Vi skal udnytte vores kapacitet og vacciner bedst muligt. Derfor en klar opfordring: Book din tid og få den revaccination, ligeså snart du kan, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i meddelelsen.

Sundhedsministeren opfordrer samtidig forældre til at lade deres børn mellem 5 og 11 år få det første stik.

- Det er netop nu, i juledagene, at man kan bruge tiden til at få sine børn vaccineret, siger han i meddelelsen.

- Og forældre skal huske, at det er muligt at tage søskende med ned til lægen og få alle vaccineret på én gang, siger ministeren.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.