300.000 smittede på verdensplan

Antallet af coronasmittede er nu rundet en skræmmende milepæl

Antallet af mennesker, der er smittet med corona er netop rundet et frygtindgyndende hjørne. Ikke mindre end 300.000 mennesker er nu bekræftet smittet med covid-19.

Dertil skal lægges det store mørketal, der formentlig er, fordi optællinger og strategier for tests er blevet ændret flere gange undervejs i coronapandemien - ikke bare i Danmark, men i hele verden.

Ifølge John Hopkins University, der følger med i live-udviklingen i pandemiens udbredelse på tværs af jorden, så er det præcise tal netop nu 303.001.

Derudover byder de nyopdaterede tal på en endnu mere gruopvækkende milepæl. Antallet af døde krydser snart 13.000 mennesker. Lige nu er tallet: 12.944 - de fleste i Italien (4825 dødsfald).

Også her er der tale om et potentielt stort mørketal.

Her finder du de vigtigste tal og viden om coronavirus. Samfund - 17. mar. 2020 - kl. 20:44 Corona i tal: Så mange er ramt i Danmark og verden

Til sammenligning blev kun 8096 smittet med SARS-virus, der i 2002-2003 spredte sig fra Asien og havde en høj dødelighed på 10 procent, og svineinfluenzaen, der også var karakteriseret som en pandemi, slog 'kun' 200.000 mennesker i 120 lande ihjel.

29 kommentarer
Vis kommentarer