3017 personer testet positive for coronavirus

Yderligere 3017 personer er bekræftet smittet, viser onsdagens smittetal fra SSI. Det højeste siden december

Yderligere 3017 personer er testet positive for coronavirus det seneste døgn, viser onsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det højeste antal smittede siden den 23. december sidste år, hvor epidemiens anden bølge ramte Danmark.

Det er ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, en naturlig følge af, at epidemien de seneste uger er vokset.

- Det, vi ser lige nu, er, at epidemien fortsætter med at vokse i det tempo, vi har set de sidste uger, siger han.

- Og man skal regne med, at antallet af smittede vil blive dobbelt så stort i løbet af to til tre uger, hvis ikke man griber ind.

Regeringen meldte tirsdag ud, at coronapasset vil blive genindført fra fredag i et forsøg på at bremse smitten.

Men om coronapasset er nok, er Viggo Andreasen i tvivl om.

- Jeg tænker, det er i underkanten. Og det er sådan set lidt spændende, om det er nok til at bremse epidemien.

Det genindførte coronapas kommer med en række undtagelser, og desuden skal man ikke testes, hvis man er vaccineret. Derfor kommer det ikke til at hjælpe mod smitten fra dem, der er vaccineret, siger Viggo Andreasen.

- Så alt i alt er min vurdering, at det coronapas, vi har indført, måske kan tage 30 procent af smitten.

- Det svarer lige præcis til, at epidemien holder op med at vokse. Så vi får den ikke til at aftage, men vi får stoppet væksten, siger Viggo Andreasen.

Samtidig stiger antallet af indlagte med 4 til 319.

Af de 319 indlagte ligger 39 på en af landets intensivafdelinger, og 23 af dem er tilkoblet en respirator.

Der er 3 nye coronarelaterede dødsfald.

Viggo Andreasen regner med, at der kommer op mod 400 indlagte, før man ser effekten af et indgreb. Tidligere erfaringer har vist, at sundhedssystemet kan klare mellem 400 og 500 indlagte, uden at skulle aflyse operationer og overbelaste personalet.

- Det her er et forsøg på at lægge os på en grøn kurve. Trække epidemien ud, så sygehusene ikke bliver overbelastet.

- Men indgrebet skal helst virke. Hvis vi om 14 dage opdager, at det ikke var godt nok, så har vi travlt med det næste indgreb.

Sammenlagt er 144.344 personer blevet testet for coronavirus i det seneste døgn, hvilket er væsentligt højere end de tidligere dage.

Positivprocenten ligger på 2,08. Det er nogenlunde på niveau med de seneste dage.

Positivprocenten er et mål for, hvor stor en andel af de prøver, der er kommet svar på, som har været positive for covid-19.

Inden for det seneste døgn har 4.866 borgere modtaget første vaccinestik, hvilket er det højeste i lidt over to måneder.

I Danmark er 4.422.346 personer nu færdigvaccineret. Det svarer til 86 procent af alle de borgere, som er inviteret til vaccination.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær