32-årig atlet bliver hyldet for disse billeder

Internettet hylder den amerikanske atlet, fordi hun har delt billeder af sin mave med strækmærker på det sociale medie Instagram

Den 32-årige atlet har delt en del billeder af sin mave efter sin graviditet på det sociale medie Instagram, og hendes følgere har hyldet hende for at give et realistisk billede af perioden efter en graviditet. Foto: Privatfoto
Den 32-årige atlet har delt en del billeder af sin mave efter sin graviditet på det sociale medie Instagram, og hendes følgere har hyldet hende for at give et realistisk billede af perioden efter en graviditet. Foto: Privatfoto

Med hashtagget #keepinitreal deler amerikanske Stephanie Rothstein billeder af sin mave efter fødslen af sit barn nummer to. Og selvom maveskindet hænger med strækmærker, er folk på nettet begejstret for Stephanies opslag. Hun sætter nemlig med sine billeder fokus på, hvordan kvinders kroppe ændrer sig efter fødslen.

Den modige mor har delt sit maveskind med sine 55 tusinde følgere, der har fået lov at følge med i ændringen af den professionelle løbers krop i tiden efter fødslen.

- Når jeg kigger ned, så ser jeg strækmærker, der er her for at blive, mavemuskler, der skal gøres stærkere, ben, der er stærke, og fødder, der er klar til at flyve, skriver Stephanie Rothstein på sin Instagram-konto under billedet.

Den kvindelige atlet har født to børn med 15 måneders mellemrum, hvilket ifølge hende selv har gjort, at maven hænger endnu mere.

Den 32-årige Stephanie er fra Phoenix i Arizona, og graviditeten betød for hende, at hun fik delte mavemuskler, som betyder, at der kommer et mellemrum mellem højre og venstre side af mavemusklerne. På Instagram viser hun, hvor stort mellemrummet i virkeligheden er med teksten:

'Jeg kan stikke tre fingre ind imellem mine to muskelvægge...'

I øjeblikket er Stephanie i gang med at træne sig op til 10.000 meter løbet ved OL, som er den længste bane-distance, der bliver løbet i atletik.

Stephanies følgere har blandt andet skrevet til hende, at hun har ændret deres opfattelse af deres egne kroppe. Til SELF.com har den 32-årige atlet fortalt, at hun under sin graviditet ikke følte, at andre kvinder viser de virkelige og hårde aspekter ved det at være gravid.

- Jeg kan løbe i et halvmarathon i et 5:20 tempo, men jeg tisser stadig i bukserne, har delte mavemuskler, strækmærker og andre post-graviditets problemer, siger hun til magasinet.

Også danske Cecilie Hother forsøgte tidligere i år at bryde et tabu. Hun fortalte om sin sygdom, der giver skægvækst hos kvinder.

42 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere