Annonce:
Annonce:

32-årige Martin kæmpede mod IS: Jeg har skudt efter 14 personer

Den 32-årige mand fra Esbjerg fik inddraget sit pas af politiet efter turen til Irak, hvor manden kæmpede mod IS

Foto: Claus Jessen
Foto: Claus Jessen
Annonce:
Følg Samfund

Ekstra Bladet har rettet overskriften til 'Jeg har skudt efter 14 personer' i forhold til den oprindelige artikel.

Den 32-årige Martin fra Esbjerg har skudt fjorten personer under kampe mod IS i Irak.

Det har den 32-årige mand angiveligt selv oplyst under en telefon-samtale, som en politimand tilfældigvis overhørte i et fitness-center i Esbjerg.

Oplysningerne er kommet frem tirsdag i retten i Esbjerg, hvor den 32-årige mand er centrum i en principiel rets-sag om, hvorvidt politiet lovligt har kunnet inddrage hans pas.

Selv siger Martin til Ekstra Bladet, at han kun har 'skudt efter fjorten personer.'

- Men jeg ved selvsagt ikke, hvor mange jeg har dræbt, pointerer Martin overfor Ekstra Bladet.

Esbjergenseren fik inddraget sit pas og har fået udrejseforbud i seks måneder den 11. august efter at politiet fik oplysninger om, at Martin havde deltaget i den væbnede konflikt i Irak.

Annonce:

Det er Martin yderst utilfreds med og retsmødet i retten i Esbjerg handler om, hvorvidt han skal have sit pas udleveret igen.

Vil rejse igen
Anklager Christel Hejmdal har under retsmødet oplyst, at politiet frygter at Martin vil rejse ud igen.

Forud for retsmødet oplyste Martin til Ekstra Bladet, at han ikke havde en militær uddannelse, før han drog af sted i sommeren sidste år for at kæmpe mod IS.

- Men jeg har en militær uddannelse nu, sagde Martin til Ekstra Bladet.

Under afhøringen i retten forklarede Martin, at han tog til Irak for at bidrage til verdens kamp mod Islamisk stat.

- Jeg ville gerne være med i den militære del. Mit helbred siger mig, at jeg ikke kan løbe så meget som man skal i det danske militær, hvor jeg aldrig har været.

Tidligere ville jeg gerne ind i det danske forsvar, men nu er jeg blevet for gammel, lød det fra Martin i retten.

Martin tog af sted til Irak i juli 2015 og kom hjem igen i oktober samme år. Han kæmpede efter eget udsagn alene på kurdisk og de allieredes side.

Annonce:

Vildt fællesskab
- Det var et helt vildt fællesskab at være med i. Det problem (med IS, red.) skal skaffes af vejen. De skal hjælpes på vej. Sagen minder om 1945, mener esbjergenseren.

Martin har bekræftet i retten, at han har været med til at kæmpe i Irak.

- Jeg var bevæbnet med våben - skydevåben. Jeg var i mindre landsbyer uden navne og der var heller ingen vejnavne. Vi rykkede ud for at holde IS tilbage, så de ikke kom  ind i kurdiske områder. Vi ville skubbe dem længere og længere væk.

Ikke påvirket af det
Martin beskriver opholdet som både skræmmende og interessant.

- Jeg er ikke påvirket af det i dag. Men jeg har set nogle stykker dø.  Jeg oplevede det ikke så vildt igen. Man kigger på det med nogle øjne, som ikke rigtig ser. Det er som om, at man kigger hen over det.

Man vænner sig vel nok til det, forklarer Martin i retten.

Martin er tidligere VVS-montør og har arbejdet i restaurations-branchen. Han fortæller også til anklageren, at han har arbejdet med vindmøller.

Annonce:

- Min familie var kede af det og de var bange. Men de kunne også se, at der skulle gøre noget ved problemet.

En lille rod
Martin betegner sig selv som en rod i 'småtingsafdelingen' som yngre.

- Jeg snuppede en cykel og kørte over for rødt lys og sådan noget.

Ifølge Martin har han været i regulære kamp 10-15 gange.

- Det er svært at sige, hvor mange gange jeg har skudt.

Hvor mange har du skudt, spurgte anklageren?

- Det håber jeg da.

- Du får ikke lyst til at tage af sted igen?

- Jeg har en kæreste herhjemme og jeg har det godt. Men jeg tænker på mine kammerater dernede.

Matin oplyste i retsmødet, at han fik militær træning på basen, hvor han var udstationeret.

- De gik meget op i våbenkontrol, så vi undgik vådeskud. Vi lærte om bomber i jorden og hvordan man skulle gå ind i huse. Egentligt skulle man have haft militær erfaring, men hvis man kunne bevise noget, så kunne man godt være med alligevel.

Annonce:

- De fandt hurtigt ud af, hvordan ens hænder var skruet på.

Fik ben sat af
- Det er ikke alle, som kan klare det. Det viser sig hurtigt og så bliver man sorteret fra. Vi blev taget over på sygeafdelingen, hvor folk lå uden ben og skreg. De ville se, hvordan vi klarede det. For de ville jo ikke have, at vi frøs i kamp på frontlinjen.

Der var flere, som faldt fra efter det besøg, fortalte Martin under retsmødet.

Han understreger, at han kun kæmpede sammen med kurdiske Peshmerga styrker.

De 32-årige esbjergenser har også berettet om, at han har modtaget trusler både i Danmark og i Irak.

- Jeg anser det som tomme trusler. Hvis de vil finde mig, så er det jo let nok.

Mine kammerater var bange for, at jeg ville blive skør i bolden dernede. Men det er jeg ikke blevet. Vi fortsætter som hidtil, men jeg har nok nogle flere røver-historier at fortælle, lød det fra den 32-årige karseklippede mand.

Annonce:

Tog fotos af lig
Martin har sendt flere fotos af dræbte IS-krigere, som han kalder 'rotter,'  til sine kammerater i Danmark.

- Rotter er måske en lidt for pæn omtale, konstaterer han.

- Det var helt almindeligt, at vi fotograferede de døde modstandere. Mange har GoPro kameraer på eller bruger mobiltelefoner. Så vi fotograferede hele tiden.

Den 32-årige mand fortalte i retten, at han ikke fik løn for arbejdet som soldat for Peshmerga. 

- Vi fik kost og logi, men ellers ikke noget. Jeg tog til sidst hjem, da der ikke rigtig skete noget i området. Jeg havde ikke råd til bare at gå rundt uden at lave noget. Så jeg tog hjem og det var rart.

'Kæresten vil hakke hovedet af mig'
Martin har også oplyst, at han har slappet meget af siden han kom hjem.

I første omgang ville politiet ikke inddrage Martins pas. Men politiet ændrede senere holding og tog det fra ham den 11. august.

Annonce:

- Politiet fortalte mig nu, at mit pas ville blive konfiskeret.  Jeg havde ikke - og har ikke planer- om at rejse derned igen. Jeg har betalt indskud til lejlighed og købt bil. Min kæreste vil hakke hovedet af mig, hvis jeg tager af sted igen, forklarer Martin.

Martin pointerer også, at han på ingen måde har været i konflikt med loven efter at han er kommet hjem til Danmark.

Ville lukke facebook-profil
En politiassistent blev afhørt som vidne. Han fortalte, at han den 5. august i år var i et lokalt fitness-center. Her overhørte han tilfældigvis en telefonsamtale, som Martin førte.

- Jeg hørte ham tale om, at hans facebook-profil skulle lukkes og jeg oplevede det, som om han sagde, at han skulle til Tyrkiet og Syrien.

Han sagde også, at han havde skudt mindst fjorten, men han var usikker på grund af afstanden, oplyste betjenten.

Betjenten lavede efterfølgende en opdatering på politigården, da han undrede sig over samtalen.

- Jeg hørte ikke alt, hvad han sagde. Der var tale om brudstykker. Jeg mener også, at Martin ind imellem talte et andet sprog, som jeg ikke kender.

Annonce:

Det er blandt andet på baggrund af betjentens indrapportering fra omklædningsrummet, at politiet senere inddrog passet, da man frygtede, at Martin igen ville rejse ud for at deltage i krigen.

Ekspert i terror afhøres
Seniorforsker Lars Erslev Andersen, der er ekspert i terror og mellemøsten, vidnede også. Han har interesseret sig meget for de unge mænd, som rejser til Syrien og Irak.

Dommer Henrik Tosti ville gerne vide, om Peshmerga hører til 'de gode.'

- Peshmerga får støtte af både USA og også Danmark. Koalitionen mod Islamisk Stat har leveret våben til Pesmerga. Det er en effektiv organisation, og de er uformelt en del af koalitionen mod Islamisk Stat. Men de er ikke en del af den irakiske hær, forklarer Lars Erslev Andersen.

PET ved ikke noget
Det bliver nu dommer Henrik Tostis opgave at afgøre om, den 32-årige mand skal have sit pas udleveret igen. Eller om risikoen for at han drager i krig igen er for stor.

PET har allerede oplyst, at de ikke kender meget til Pesmerga.

Dommer Tosti har under retsmødet antydet, at han måske gerne vil have en udtalelse om Peshmerga fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Dommerens ønske om at få helt klarhed over, hvad den kurdiske milits står for, skyldes formentligt at han med sikkerhed vil vide, om Martin kæmpede på fjendernes eller venners side.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: