32 forskellige typer: De her personer tager 1813-telefonen

Det er langt fra hver gang, 1813-telefonen ringer, at en praktiserende læge vurderer den mulige patient

Det er ikke nødvendigvis læger med speciale i almen medicin, der besvarer opkaldene i hovedstadens akuttelefon. Foto: Coloubox
Det er ikke nødvendigvis læger med speciale i almen medicin, der besvarer opkaldene i hovedstadens akuttelefon. Foto: Coloubox

Som borger vil man gerne have tillid til, at når man ringer til akuttelefonen, så er det en læge med den nødvendige baggrund, der tager telefonen og vurderer, om man er alvorligt syg.

Det viser sig imidlertid, at det langt fra er læger med speciale i almen medicin, der hver gang tager akuttelefonen i Region Hovedstaden.

Det viser en aktindsigt, som DR P4 København har fået.

Faktisk er det læger eller læger under uddannelse med 32 forskellige specialer, der kan ske at sidde bag telefonen, når man ringer med et problem.

Det vækker opsigt hos blandt andre Anders Beich, som P4 København har talt med:

- En læge er ikke en læge. Vi ved godt, at dem der klart er bedst til at sidde i den funktion, det er speciallæger i almen medicin, og det er, fordi de er bedst til at sortere mellem skidt og kanel, for at sige det rent ud. Det er de andre specialer ikke trænet i, siger han.

Hos landets andre, fire regioner er størstedelen af lægerne bag telefonerne specialiseret i almen medicin.

Se også: Vagtlægen ignorerede brune pletter: 15 minutter efter var Mikkel død

Region: Lever op til kravene
Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Sven Hartling mener, at lægerne i Region Hovedstaden lever op til kravene om at visitere.

- De er alle sammen vurderet af ledelsen og enhedschefen i den præhospitale virksomhed, og hvis de findes kvalificerede, så er de kvalificerede, og hvis ikke, så får de ikke jobbet, siger han.

Se også: Akuttelefonen vækker opsigt: Plastikkirurger og øjenlæger vurderer din sygdom

Svendt Hartling erkender dog, at det ville være bedre med flere læger med speciale i almen medicin, men det bliver forhindret af de Praktiserende Lægers Organisation, PLO.

- Eftersom PLO fraråder deres medlemmer at deltage på en hver måde i vores funktion, så er vi nødsaget til at få det til at fungere med de læger, der gerne vil deltage, siger han.

Nedenfor kan du se en oversigt over, hvilken baggrund lægerne bag 1813-telefonen har. Oversigten er lavet ud fra en grafik fra DR P4 København:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafik: Nanna C. Pedersen

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere