Annonce:
Annonce:

324 nye smittede med coronavirus

Antallet af indlagte med covid-19 er steget med tre, så der nu er 105 indlagte i Danmark

Annonce:
Følg Samfund

Der er det seneste døgn registreret 324 nye coronatilfælde, viser tal fredag fra Statens Serum Institut (SSI).

En professor peger på, at flokimmunitet kan være årsagen til de relativt lave og stabile smittetal.

- Den eneste forklaring, jeg kan se, er, at vi har opnået flokimmunitet.

- Jeg kan ikke se, at der er en anden grund, når vi har åbnet samfundet fuldstændig op og samtidig oplever så lave smittetal, siger Eskild Petersen, professor emeritus ved klinisk institut ved Aarhus Universitet.

De sidste coronarestriktioner blev fjernet 10. september.

- Omkring 75 procent er nu vaccineret. Vi har hele tiden troet, at vi skulle helt op over 85 procent, før vi ville opleve, at der er så meget immunitet i befolkningen, at virus har svært ved at klare sig, siger Eskild Petersen.

Annonce:

Professoren peger på, at det muligvis skyldes, at de tal, vi har haft for, hvor smitsomme virusvarianterne har været, har været for høje.

De smittede er fundet på baggrund af 46.389 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen.

Det betyder, at andelen af smittede - den såkaldte positivprocent - er 0,70.

Det er det hidtil laveste niveau siden 11. juli i år, hvor positivprocenten lå på 0,62.

Antallet af indlagte stiger med tre til 105 personer. 24 af dem er på intensivafdelinger, og 16 får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Der er tre nye coronarelaterede dødsfald.

Der er det seneste døgn også foretaget 41.816 lyntest. Men de positive tilfælde herfra indgår ikke i smittetallet grundet usikkerhed om testresultatet.

Tallene fra Statens Serum Institut viser, at der det seneste døgn er givet 6013 vaccinestik.

73,7 procent af hele befolkningen har nu fået begge vaccinestik og er færdigvaccineret.

Det svarer til 4.322.533 personer.

75,8 procent af befolkningen har påbegyndt vaccination.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: